Efter i flere måneder uofficielt at have været sat i forbindelse med Christina Watches-Onfone blev den 28-årige Martin Pedersen i dag ved et pressemøde i Herning præsenteret som det 14. medlem af den rytterstab, der skal søge at indfri det danske mandskabs højtflyvende ambitioner.
Efter en sæson i skyggen af alle stjernerne på luxembourgske storhold Leopard Trek, får den spurtstærke dansker således en ny chance for at relancere sin karriere på et lidt lavere niveau, og Martin Pedersen synes at rumme så mange kvaliteter, at det nok skulle kunne føre til et positivt resultat i selskab med Michael Rasmussen og Co. To gange dansk U23 mester
Martin Pedersen, der to gange har kunnet smykke sig med titlen som national U23 mester, fik efter en succesrig sæson hos Team GLS chancen som professionel hos Bjarne Riis i 2006, men det samarbejde varede kun i to år.
I det første præsterede danskeren at slutte som samlet vinder af Storbritannien Rundt efter at have slået til på 1. etape, men Martin Pedersen formåede ikke rigtigt at holde dampen oppe. Ni sejre på to sæsoner
Han vendte tilbage til Team GLS styret af Tom Breschel, og her demonstrerede han både i 2008 og 2009, at han stadig var i besiddelse af vinderegenskaberne.
I de to sæsoner registreredes Martin Pedersen for ni sejre i løb på den internationale terminsliste, og det skaffede ham kontrakt med det spanske Footon-Servetto i 2010.
Her sluttede han efter en vanskelig start fint af og gjorde sig bl.a. fordelagtigt bemærket med en samlet 16. plads i Polen Rundt, ligesom han gennemførte Vuelta a Espana som nr. 131. Stadig plads til to mere
De erfaringer, Martin Pedersen har høstet på den store, internationale scene, skal altså nu komme Christina Watches-Onfone til gode, og han synes umiddelbart at udgøre et interessant supplement til den trup, der i forvejen står stærkt i billedet blandt de såkaldte Continental Team fra 3. division.
Foruden Michael Rasmussen og Martin Pedersen udgøres holdet af tyskeren Stefan Schumacher, italieneren Angelo Furlan og nordmanden Frederik Wilmann samt danskerne Michael Reihs, René Jørgensen, Rasmus Guldhammer, Alexander Kamp, Martin Lind, Kristian Sobota, Daniel Foder, Niki Byrgesen og Jimmi Sørensen.
Med foreløbig 14 ryttere på lønningslisten er der stadig plads til yderligere to engagementer indenfor den internationale cykelunions regler.
FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























