Contador er klar til start i Argentina

Lyt til artiklen

Med meldingen fra den internationale sportsdomstol CAS om, at afgørelsen i Alberto Contadors dopingsag er udskudt i et par uger, er det givet, at Team Saxo Banks spanske superstjerne i hvert fald kan starte sæsonen som planlagt. Efter en netop overstået træningslejr på Gran Canaria sætter den 29-årige kaptajn på det danske mandskab nu kursen mod Argentina, hvor det syv etaper lange Tour de San Luis indledes på mandag med 189,3 km fra San Luis til Villa Mercedes. Alt afhænger af CAS dommen Hvordan sæsonen derefter forløber, afhænger fuldstændig af CAS dommen, som altså kan ventes i den uge, der følger umiddelbart efter det argentinske arrangement.

LÆS ARIKEL Riis må vente: Contador-sag udskydes igen

Falder kendelsen ud til Contadors fordel, er det meningen, han lægger vejen forbi Mallorca for at deltage i et par af de fem endagsløb, der køres fra 5. til 8. februar.

Derefter gælder det Volta ao Algarve fra 15. til 19. februar – arrangementet som han vandt sammenlagt i både 2009 og 2010, og hvor han sidste år stillede op dagen efter at være frifundet af det spanske cykelforbund.

Dansker med Contador til Argentina

Contadors første opgave i WorldTour sammenhæng er forberedt til at være Tirreno-Adriatico fra 7. til 13. marts.

I Tour de San Luis har spanieren selskab af landsmanden Jesus Hernandez, de to lokale favoritter brødrene Juan José og Lucas Sebastian Haedo, italieneren Matteo Tosatto og danske Troels Vinther.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her