Indtil for en halv snes dage siden havde de færreste i internationale cykelsportskredse hæftet sig ved navnet Jonathan Tiernan-Locke fra det lille britiske mandskab Endura Racing, der hører hjemme i 3. division. Øjnene spærredes så småt op, da den 27-årige englænder 9. februar sejrede på 1. etape i Tour Méditerranéen, og i dag er de åbnet på vid gab, efter at han med dobbelttriumf i Tour du Haut Var noteredes for sin femte gevinst indenfor det korte tidsrum. Slog til på finalestigning På den sidste kilometerlange stigning på 2. etape i det franske to dages løb forcerede Tiernan-Locke så elegant og kraftfuldt, at han lagde samtlige konkurrenter bag sig, og i mål kunne han juble mens franskmændene Julien El Fares (Team Type 1) og Julien Simon (Saur-Sojasun) krydsede stregen henholdsvis et sekunder og fire sekunder senere. Indehaveren af den gule førertrøje, franskmanden Romain Hardy (Bretagne Schuller) fightede for at bevare sin position, men måtte tage til takke med tiendepladsen og et minus på 19 sekunder. Det betød, at Jonathan Tiernan-Locke også sluttede som samlet nr. 1 seks sekunder foran El Fares og med yderligere tre til Simon. Vandt også Tour Méditerranéen I Tour Méditerranéen sikrede englænderen sig også den overordnede gevinst ved at afgøre løbet til sin fordel på sidste etape i søndags, og han har nu for alvor markeret sig som en komet på den internationale scene med fuld fart mod stjernerne. Indtil sidste sæson repræsenterede Tiernan-Locke det endnu mindre engelske firmahold Ralph Condor, men gjorde sig interessant for Endura Racing bl. a. med en samlet sjetteplads i Tour of Britain. Navarro var Saxo Banks bedste Team Saxo Banks spanier Daniel Navarro, der blev nr. 3 i Tour Méditerranéen efter englænderen, sluttede på fjortendepladsen på sidste etape i Tour du Haut Var, da han kom i mål sammen med belgieren Philippe Gilbert (BMC), ireren Dan Martin (Garmin-Barracuda) og franskmanden Rémi Pauriol (FDJ-BigMat) 32 sekunder bag Tiernan-Locke. Det rakte til en 23. plads i slutklassementet for Navarro, der synes at gå en lovende tid i møde på det danske mandskab. Debutanten Christopher Juul-Jensen gjorde en god figur som nr. 33 på etape og 31 sammenlagt 2.37 minutter efter vinderen. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema