Selv om der absolut ikke var nogen ærefuld placering at stræbe efter valgte den 37-årige danske veteran Michael Rasmussen (Christina Watches-Onfone) at kæmpe videre til den bitre ende i det spanske etapeløb Vuelta Castilla y Leon.
Inden den 173,5 km lange finaleetape med start og mål i Segovia iværksatte de tilbageværende ryttere en protestaktion, fordi vejrforholdene for tredje dag i træk forekom dem så umenneskelige, at de mente, arrangørerne burde lægge ruten om. 42 ryttere valgte at stå af
Det var først og fremmest passagen af Puerto de Navacerrada, der fremkaldte betænkeligheder hos pedalatleterne, men de blev sendt af sted med nogen forsinkelse, og etapen gennemførtes som planlagt.
Eller næsten - for undervejs valgte ikke færre end 42 ryttere at stå af, og da mandefaldet også havde været markant de foregående dage, nåede kun 89 af de oprindeligt 154 startende til vejs ende i det tre dage lange arrangement. Måtte sige farvel til de tre sidste holdkammerater
Michael Rasmussen måtte da også sige farvel til de tre sidste af sine holdkammerater, landsmændene Michael Reihs og Jimmi Sørensen, samt tyskeren Stefan Schumacher.
Det betød, at den tidligere danske bjergkonge i Tour de France, var Christina Watches-Onfones eneste deltager, der fightede sig gennem strabadserne.
Michael Rasmussen endte på 3. etape som nr. 57 med et minus på 8.47 minutter til det fuldstændigt ubeskrevne blad på internationalt topniveau, Yelko Gomez (Caja Rural) fra Panama, der var først over stregen i Segovia.
Danskeren sluttede løbet som nr. 52 med 18.26 minutter op til spanieren Javier Moreno (Movistar), der blev en højst overraskende samlet vinder. Luis Leon Sanchez gik ned på stigning
For det var nemlig bestemt heller ikke planmæssigt, at Morenos landsmand Luis Leon Sanchez (Rabobank), der havde scoret dobbelttriumf døgnet inden ved at vinde etapen og erobre førertrøjen, i den grad ville gå ned på den sidste etape.
På vej op ad Navacerrada mistede Sanchez imidlertid terræn, og der dannedes en førergruppe på godt en snes ryttere, som holdt hjem til mål, mens Sanchez satte næsten fem minutter til. To overraskende vindere
Den 23-årige Yelko Gomez noteredes for karrierens første professionelle gevinst, da han i spurten afviste Javier Moreno og franskmanden Brice Feillu (Saur Sojasun).
For Moreno rakte bonussekunderne for andenpladsen til den endelig sejr et enkelt sekund foran franskmanden Guillaume Levarlet (Saur Sojasun), mens spanieren Pablo Urtasun (Euskaltel) på tredjepladsen var tre sekunder efter.
Den 27-årige Javier Moreno kører sin første sæson for det spanske storhold Movistar efter hidtil at have optrådt på mindre mandskaber. Sidste år anbefalede han sig til en kontrakt ved at slutte som samlet nr. 1 i Vuelta a Asturias efter en etapesejr undervejs.
FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























