Giro d’Italia, der indledes i morgen i Herning og slutter 27. maj i Milano, kørtes første gang i 1909, men eftersom det ikke afvikledes i krigsårene 1915, 1916, 1917, 1918, 1941, 1942, 1943, 1944 og 1945, er det den 95. udgave, der forestår. Løbet omfatter 21 etaper og to hviledage – den første allerede tirsdag 8. maj på italiensk grund efter afstikkeren til Danmark og den anden 21. maj efter to vildt skrappe dage i Dolomitterne og inden de sidste store slag på tinderne i det nordlige Italien. Kun 38,7 km enkeltstart i årets Giro Løbets samlede distance er på 3.503,9 km, hvilket er længere end sidste år, da den sluttede på 3.333,2 km. Arrangørerne har kategoriseret etaperne på denne måde: Syv appellerer til sprinterne, syv foregår i de mellemstore bjerge, og heraf slutter de tre med en stigning, fire i de høje bjerg med tre ankomster i den tynde luft, mens der køres to enkeltstarter over den stærkt begrænsede samlede distance på 38,7 km, ligesom 4. etapes holdløb i Verona strækker sig over 33,2 km.
RUTEN 3.475 km fra Herning til Milano
Denne opgørelse indikerer klart, at det er en affære for de skrappe klatrere, der forestår, mens de tempostærke aktører kun tilgodeses i ringe udstrækning.
Tre topper alle tiders vinderliste
På alle tiders Giro-vinderliste deles førstepladsen af tre ryttere med hver fem sejre: Alfredo Binda, Italien (1925, 1927, 1928, 1929 og 1933), Fausto Coppi, Italien (1940,1947, 1949, 1952 og 1953) og Eddy Merckx, Belgien (1968, 1970, 1972, 1973 og 1974).
Fem ryttere har vundet løbet tre gange: Italienerne Giovanni Brunnero (1921, 1922 og 1926), Gino Bartali (1936, 1937 og 1946), Fiorenzo Magni (1948, 1951 og 1955) og Felice Gimondi (1967, 1969 og 1975) samt franskmanden Bernard Hinault (1980, 1982 og 1985).
22 firmahold til start
22 firmahold er inviteret til at deltage. Det gælder samtlige 18 med WorldTour status: RadioShack-Nissan, Orica-Green-EDGE, Ag2r, Astana, Movistar, Saxo Bank, Garmin-Barracuda, Lampre, Liquigas, Omega Pharma-Quick Step, Rabobank, Sky, Katusha, Vacansoleil, Euskaltel, BMC og FDJ.
Desuden er der uddelt wildcard til: Androni-Giocattoli, Farnese Vini, Geox-TMC, Colnago-CSF og Team NetApp.
Den danske deltagelse
Fem danskere stiller til start. Hos Team Saxo Bank er det Jonas Aaen, Anders Lund og Mads Christensen, mens Lars Bak og Alex Rasmussen er med hos henholdsvis Lotto-Belisol og Garmin-Barracuda.
Det danske mandskab, der optræder med startnumrene fra 201 til 209, består desuden af de argentinske brødre Juan José og Lucas Sebastian Haedo, ukraineren Volodymir Gustov, italienerne Matteo Tosatto og Manuele Boaro samt australieren Luke Roberts. Af disse er kun Gustov og Tosatto gengangere fra sidste år.
RYTTERLISTEN198 potentielle vindere af Giro d'Italia




























