For VM-bronzevinderen i omnium Lasse Norman Hansen er sæsonens store mål at gøre en god figur ved OL i London på bane både i den ny, individuelle disciplin på det olympiske program, hvor han så overraskende erobrede en medalje ved verdensmesterskaberne i Australien i begyndelsen af april, og i 4 km holdforfølgelsesløb. Men på længere sig styrer den 20-årige fynbos drømme også i allerhøjeste grad i retning af en professionel landevejskarriere, og han har netop i det irske An Post Rás dokumenteret, at han ligeledes kan begå sig internationalt på seniorplan i denne sammenhæng. Solooffensiv på den sidste kilometer Lasse Norman, der blandt talrige fornemme meritter som junior erobrede VM-bronze på enkeltstarten i 2009, slog nemlig til med en flot solooffensiv på den sidste af de 161 km på 7. etape fra Donegall til Cootehill og krydsede stregen som vinder syv sekunder foran den jævnaldrende tysker Kai Exner. De to angreb kontra med cirka 10 km tilbage, da et udbrud med blandt andre Lasse Normans Blue Water Cycling holdkammerat Mark Sehested var blevet hentet, og trods et hidsigt jagtende felt lykkedes det duoen at holde hjem. Kendte modstanderen fra tidligere »Jeg kendte tyskeren fra tidligere, så derfor var jeg ret sikker på, at jeg ville kunne slå ham«, siger Lasse Norman. »Det var også grunden til, at jeg stak, da der manglede en kilometer, for det er da en endnu federe fornemmelse at køre i mål som vinder alene«. Feltet på 86 af de 146 tilbageværende ryttere i løbet fulgte 12 sekunder efter danskeren, der sammenlagt ligger nr. 23 med et minus på 4.36 minutter til den førende franskmand Nicolas Baldo (Atlas). Ottende sejr til dansk cykelsport Det var Blue Water Cyclings anden etapegevinst i det irske arrangement, efter at Mark Sehested strøg til tops forleden. I alt er dansk cykelsport nu noteret for otte sejre i løb på den internationale terminsliste i denne sæson. De fem er hentet indenfor 10 dage og bortset fra Lars Baks (Lotto-Belisol) fornemme opvisning i Giro d’Italia, er der tale om, at det er de unge løver, som har demonstreret deres styrke. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























