For den spanske superstjerne Alejandro Valverde (Movistar) er forventningerne i årets Tour de France langt fra blevet indfriet, hvilket først og fremmest skyldes, at han hører til i den store gruppe af aktører, der har været hårdt ramt af uheld. Valverde, der har arbejdet meget målrettet frem mod den franske styrkeprøve, lige siden han ved årsskiftet gjorde comeback efter sin dopingkarantæne, er mere end 10 minutter bagud i det samlede klassement, og det kunne måske umiddelbart føre til en formodning om, at han ovenpå den aktuelle skuffelse i stedet vil forsøge sig i Vuelta a Espana fra 18. august til 9. september. Contador jagter den store triumf Det er i den tre uger lange rundtur på den iberiske halvø, at landsmanden Alberto Contador (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank) jagter den helst store triumf i denne sæson efter at have overstået sin udelukkelse, men det bliver altså uden Valverde som rival.
LÆS OGSÅ Tour-stjerners afmagt skaber problemer for Riis' tropper
»Hvis Alejandro havde været tvunget til at udgå af Touren, havde situationen måske set anderledes ud«, siger chefen for Movistar mandskabet Eusebio Unzue.
»Det er en slem bet, at han har været så uheldig her i Touren, men vi fortsætter med den plan, vi hele tiden har arbejdet efter«.
Arbejder videre frem mod OL og VM
»Det handler om, at Valverde stiller op ved OL kort efter finalen i Paris, og derefter skal han toppe ved VM i Holland i slutningen af september«.
Her er Riis' skrappe plan for Contadors store comeback »I den sammenhæng indgår Vueltaen slet ikke i billedet, men det er muligt, at Valverde tager til Canada i begyndelsen af september for at køre de to World Tour løb dér«. Vandt Vueltaen i 2009




























