Fredag kom det frem, at den tidligere cykelrytter Tyler Hamilton, der kørte for Team CSC under Bjarne Riis i 2002 og 2003, er på vej med en selvbiografi, hvori han blandt andet langer ud efter den danske holdejer.
Hamilton påstår ifølge nyhedsbureauet AP, der har fået lov at smugkigge i bogen, at Bjarne Riis henviste Hamilton til den spanske læge Eufemiano Fuentes, som hjalp ryttere i brugen af doping.




























