Hvor mange gange en af verdens ypperste cykelryttere, luxembourgeren Andy Schleck (RadioShack-Nissan), har forsøgt at få det sportslige forløb af et uhyrligt 2012 tilbage på nogenlunde ret kurs, er efterhånden svært at holde rede på. Men når årets 28. og sidste afdeling af den internationale cykelunions WorldTour, Tour of Beijing, i morgen indledes med 117 km fra Tian An Men Square til det olympiske stadion Birds Nest, er den exceptionelt begavede klatrer klar til at prøve igen. For Andy Schleck er det starten på 2013 »For mange af mine konkurrenter er dette løb afslutningen på sæsonen, men for mig markerer det indledningen på 2013«, siger Andy Schleck. »Jeg nærer ikke de store forhåbninger om et topresultat. Dertil er jeg alt for langt bagud efter min pause, men de fem dage her i Kina skulle gerne være med til at skabe en god optakt til den kommende sæson«. Har kun gennemført to etapeløb i år Hvis det lykkes Andy Schleck at nå til vejs ende i Tour of Beijing, vil det blot være det tredje etapeløb, han fuldfører i år efter Tour of Oman i februar og Circuit Sarthe i april, og så sent som i sidste uge måtte han stå af i det belgiske endagsløb Binche-Tournai-Binche. Det markerede Andy Schlecks comeback, efter at han i begyndelsen af juni styrtede og pådrog sig brud på bækkenet i Critérium du Dauphiné. Den 27-årige luxembourger er i kraft af sine tidligere meritter et af de markante trækplastre i Tour of Beijing, men Andy Schleck må nok affinde sig med, at opmærksomheden omkring hans person i de kommende dag først og fremmest vil være koncentreret om, hvorvidt han overhovedet kan følge med de bedste. Kun syv mand fra top 50 til start Tour of Beijings status som WorldTour arrangement indebærer, at samtlige 18 mandskaber med licens til det fornemme selskab er forpligtet til at stille op. Det er imidlertid langt fra nogen garanti for, at holdene møder med deres mest slagkraftige besætninger, og således er kun syv af rytterne fra top 50 på den officielle verdensrangliste, som udarbejdes på basis af de 28 løb, at finde i feltet. Samuel Sanchez jagter ranglistepoint Den bedste placerede er nr. 9, den tidligere spanske OL-guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel), der både jagter personlig succes, men så sandelig også ranglistepoint til sit mandskab, som har hårdt brug for dem i bestræbelserne på at få fornyet WorldTour licensen. De øvrige seks fra top 50 er nr. 10 portugiseren Rui Costa (Movistar), nr. 12 nordmanden Edvald Boasson Hagen (Sky) - handikappet af at verdens førende mandskab også ved denne lejlighed kun kan mønstre fem mand - nr. 13 den canadiske Giro d'Italia-vinder Ryder Hesjedal (Garmin-Sharp), nr. 25 italieneren Moreno Moser (Liquigas-Cannondale), nr. 37 ireren Dan Martin (Garmin-Sharp) og nr. 42 italieneren Rinaldo Nocentini (Ag2r). Tony Martin sejrede sidste år Sidste år vandtes Tour of Beijing af den dobbelte tyske enkeltstartsverdensmester Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step), som også proklamerer højtflyvende ambitioner for sæsonens sidste job, men erkender, at det bliver svært at gentage præstationen. I 2011 indledtes Tour of Beijing nemlig med et 11,3 km temporidt, som Tony Martin vandt, og derefter førte han løbet fra start til mål. I år er der imidlertid udelukkende tale om fem etaper med samlet start. Ung polsk klatrer er den danske trumf Team Saxo Bank-Tinkoff Bank har bebudet, at den unge polske klatrer Rafal Majka, der ligesom Alberto Contador er at finde i dansk tjeneste i de næste tre sæsoner, er den mest fremtrædende kandidat til at sikre det danske mandskab yderligere verdensranglistepoint. Majka har selskab af landsmanden Jaroslaw Marycz, danskerne Mads Christensen og Anders Lund, australieren David Tanner, argentineren Lucas Sebastian Haedo og italieneren Manuele Boaro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN
tema




























