Danske Johnny Weltz er blandt de mange, der bliver nævnt i den over 1000 sider lange rapport om systematisk brug af doping på US Postal-cykelholdet med den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong i spidsen.
Det amerikanske antidopingagentur (Usada) offentliggjorde onsdag omkring 200 sider af rapporten, og her fremkommer oplysninger, der belaster danskeren.




























