Når Annika Langvad bliver bedt om at kigge tilbage på 2012-sæsonen, rynker hun lidt på næsen.
For den gik ikke helt, som hun havde ønsket. Ja, den var i virkeligheden temmelig bøvlet med flere ribbensskader, dårlige resultater undervejs – og en olympisk deltagelse, der ikke blev til noget. Netop på grund af det med brud på ribbenene. På den anden side er det en sæson, hvor hun har lært »sindssygt meget«, som hun udtrykker det. Hov – er der ikke glemt en enkelt vigtig detalje: At hun sluttede sæsonen med at blive verdensmester på mountainbikedisciplinens maratondistance? For andet år i træk? Perfektion gør løb til nydelse Hun forsikrer, at det bestemt ikke er glemt. Overhovedet ikke. Hun siger også, at det var helt »vanvittigt«, at det lykkedes. Og at hun selvfølgelig ikke kunne have fået en bedre afslutning på sæsonen. »Men jeg er sådan en type, der godt kan lide at lykkes i alle de cykelløb, jeg stiller op til. Det vil sige, at tingene skal gå op teknisk, taktisk og præstationsmæssigt. Den slags gør det enkelte løb til en nydelse for mig. Det er det, der skal føre mig frem til det perfekte løb. Og sådan har det ikke været meget i denne sæson«, lyder det fra Annika Langvad.
