Australsk cykelsports exceptionelle talentrigdom understregedes ved dagens nationale mesterskab i enkeltstart for eliten, hvor podiet blev besat med tre pedalatleter, som indenfor de seneste sæsoner alle har erobret VM-guld i U23 kategorien. 21-årige Luke Durbridge, der i slutningen af september 2011 var den eneste, som formåede at overtrumfe hjemmebanehelten Rasmus Quaade i tempodisciplinen ved verdensmesterskaberne i København, generobrede den australske titel og dokumenterede således, at han fortsætter sin særdeles lovende udvikling. Sejrede med 21 sekunder Durbridge er nu gået i gang med sin anden sæson som professionel på hjemlandets Orica-GreenEdge mandskab. Han var med tiden 43.26 minutter på den 37 km lange distance 21 sekunder hurtigere end den jævnaldrende Rohan Dennis, som i år debuterer blandt pengerytterne for amerikanske Garmin-Sharp. Dennis, der også har været verdensmester i 4 km holdforfølgelsesløb, strøg til tops på enkeltstarten ved U23 VM i Holland for knap fire måneder siden, Bronze i dagens kappestrid gik til Michael Matthews, der i 2010 i Geelong henviste tyskeren John Degenkolb (Argos-Shimano) til sølvpladsen ved U23 rytternes VM-dyst i linjeløbet. Christina Watches-Onfones debutant på fjerdepladsen Ingen af Team Saxo-Tinkoffs australiere stillede op på enkeltstarten, hvorimod Michael Rasmussens og Christina Watches-Onfones ny fund Jordan Kerby atter viste, at han er i besiddelse af glimrende tempokvaliteter. Den 21-årige Kerby, som for knap en uge siden vandt prologen i Herald Sun Tour, var med i U23 konkurrencen og havnede her lige udenfor podiet på den utaknemlige fjerdeplads. VM-sølvvinderen Damian Howson hjemførte mesterskabet blot ét sekund foran Alexander Morgan, mens Campbell Flakemore og Jordan Kerby var slået med henholdsvis 38 sek., og 1.01 min.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.