Armstrong taler igen: Jeg blev gjort til syndebuk

kampberedt. Lance Armstrong har genvundet lidt af sin gamle selvtillid og går i kødet på sine kritikere og cykelsportens ledere.
kampberedt. Lance Armstrong har genvundet lidt af sin gamle selvtillid og går i kødet på sine kritikere og cykelsportens ledere.
Lyt til artiklen

Lance Armstrong har ikke udtalt sig offentligt siden dopingtilståelserne i talkshowværtinden Oprah Winfreys program.

Men nu er en kampberedt amerikansk cykelrytter klar til at gå til modangreb mod cykelsportens ledere, kommentatorer og instanser.

I et større interview på cyclingnews.com siger Lance Armstrong blandt andet, at sagen mod ham var et udtryk for, at sporten havde brug for en prominent syndebuk.

Titlerne hevet fra Armstrong
Efter den amerikanske antidopinginstans Usada havde fremlagt en 1.000 sider lang belastende rapport med vidneforklaringer fra tidligere holdkammerater, blev alle Lance Armstrongs syv Tour-titler pillet fra ham.

Sminke, stikhuller og flydende guld: Fem uddrag fra Armstrong-rapporten

Siden fulgte cykelunionen UCI trop med en bekræftelse af en karantæne fra sport.

Læs også

UCI-boss: Vi advarede Armstrong

Det fik det tidligere cykel-ikon til at stå frem i Oprah Winfreys talkshow og tilstå sine dopingsynder uden dog at nævne navne på medskyldige.

»Der er altid blevet snydt«
»Min cykelgeneration var ikke anderledes end nogen anden. Støtten (fra præstationsfremmende medikamenter, red.) har udviklet sig over årene, men vores sport er ekstremt hård. I et århundrede har nogle hærdede ryttere kæmpet om sejren i Touren, og de har ledt alle vegne efter fordele«, siger Lance Amstrong om doping i feltet gennem tiderne.

Han mener, at der altid er blevet snydt i Tour de France og andre storløb, men i den skærpede konkurrence er midlerne blevet nogle andre.

Læs også

OL-svindler støtter Lance Armstrong

»I begyndelsen snød de ved at hoppe på et tog, men nu er det bloddoping. Ingen cykelgeneration er ren. Hverken Merckxs, Hinaults, LeMonds, Coppis, Gimondis, iIndurains, Anquetils, Bartalis eller min« siger amerikaneren til cyclingnews.com.

Vil have alle vindere til at bekende

Nu er Lance Armstrong indstillet på at få renset ud blandt alle de brådne kar i cykelsporten.

Læs også Tour-kongen til Armstrong: Din lille løgner

»Offentlig lynchning af en enkelt mand og hans hold løser ikke sportens problem«, siger Lance Armstrong.

Og han ser gerne en række andre ryttere følge ham i faldet fra berømmelsens tinde gennem en verdensomspændende sandhedskommission.

Læs også

Tredobbelt Tour-vinder: UCI-ledere er korrupte

»Hvis man lever i dag og har været på podiet i en cykelklassiker, et VM eller en af de store rundture, så skal du indkaldes for kommissionen. Myndighederne har jo i min sag vist, at der ikke er nogen gældende forældelsesfrist«, siger Lance Armstrong ifølge cyclingnews.com.

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her