Skrækscenariet, der aftegnede sig søndag hen under aften, da Michael Mørkøv siddende i sin kabine tydeligt mærket af strabadserne udtrykte tvivl om, hvorvidt han kunne nå at være på toppen til finalen i det københavnske seksdagesløb, er nu afløst af udsigten til en gylden jubelfinale i Ballerup Super Arena for den tidligere parløbsverdensmester og hans makker i par nr. 7, OL-helten Lasse Norman.
LÆS ARTIKEL Svækket Mørkøv frygter det kommende døgn
Behandling hos stævnelægen i vinterbaneshowet Lars Juel Andersen og et besøg i klinikken hos den tidligere cykelrytter Mikael Kyneb, der nu har sin egen virksomhed som kropsterapeut, bragte en ende på de maveproblemer, som nedsatte Mørkøvs ydeevne i den første halvdel af løbet, og efter indsatsen det næstsidste døgn synes kun sort uheld nu at kunne sætte en stopper for rød-hvid triumf i aften ved midnatstid.
Kun et par udgør en reel trussel
Den eneste reelle trussel udgøres af det australsk-tyske par nr. 1 Luke Roberts-Leif Lampater, men danskerne går ind til de afsluttende udfordringer i føring med 325 point med de nærmeste rivaler på omgangshøjde med 257, mens Franco Marvulli, Schweiz-Jesper Mørkøv med 275 og østrigerne Andreas Müller-Andreas Graf med 150 følger en runde efter.
FAKTAStillingen i seksdagesløbet Og Michael Mørkøv lader sig ikke skræmme af sidste års overraskende nederlag i absolut 11. time, da han og Alex Rasmussen trods markant favoritværdighed blev sejret af landsmanden Marc Hester og den belgiske stjerne Iljo Keisse. Frygter ikke en gentagelse Belgieren vandt løbets sidste spurt foran Mørkøv, og dermed sluttede regnskabet med seks points forskel i den dansk-belgiske duos favør. »Jeg frygter bestemt ikke en gentagelse, og det er der to væsentlige årsager til«, konstaterer Michael Mørkøv. »Marc og Keisse var et stærkere par, end Roberts-Lampater er, og Lasse og jeg har inden i aften sikret os et så klart forspring på point, at det giver os en kæmpefordel«. Skal selv eliminere risiko »Der er da en risiko for, at Roberts og Lampater når op på de 300 point før finalen, som udløser en bonusomgang. Jeg anser det for så godt som usandsynligt, men vi må bare sørge for, at de ikke får de nødvendige point ved selv at prøve på at score«. »I går vandt vi både parudskilningsløbet og partidskørslen, og de giver begge 20 point. Jeg tror bestemt, at vi slutter foran par nr. 1 i begge de konkurrencer i aften, og derefter gælder det om at vogte på Roberts og Lampater i selve finalejagten«. »Det lykkedes perfekt i aftes, og jeg har ingen fornemmelse af, at australieren og tyskeren har noget ekstra at byde på den sidste aften«. Håber på podieplads til broren




























