Contador tilfreds trods hidtil dårligste sæsonstart

Beskedent. Kun en enkelt gang i 2013 har Contador været på podiet som følge af en sejr.
Beskedent. Kun en enkelt gang i 2013 har Contador været på podiet som følge af en sejr.
Lyt til artiklen

Team Saxo-Tinkoffs spanske superstjerne Alberto Contador holder efter 57. pladsen i Liège-Bastogne-Liège nu små seks ugers pause, inden han tørner ud igen i Critérium du Dauphiné, som sammen med de nationale mesterskaber udgør de sidste opgaver inden sæsonens altoverskyggende mål Tour de France fra 29. juni til 21. juli. »Jeg følte mig langt bedre kørende i Liège-Bastogne-Liège, end jeg havde regnet med, og jeg er tilfreds med at have sluttet den første del af sæsonen af på denne måde«, konstaterer Contador, der var særdeles synligt med sit angreb på den næstsidste stigning, Côte de Colonster, men altså ikke fik noget resultatmæssigt udbytte af anstrengelserne. Har været vant til at vinde meget mere Dette sidste har det generelt knebet gevaldigt med hidtil i år, og det er en kendsgerning, at Contador kan se tilbage på den suverænt svageste indledende fase af sæsonen, siden han i 2007 fik sit gennembrud med den første samlede triumf i Tour de France. Det år havde han på tilsvarende tidspunkt vundet både Paris-Nice og Vuelta a Castilly y Leon, snuppet to etapesejre i det første, en enkelt på hjemmebane og ligeledes vundet en etape i Vuelta a Valenciana. Kun en enkelt sejr i år I år er det blevet til en enkelt gevinst på 6. etape i det argentinske Tour de San Luis 26. januar, og derefter har han måttet nøjes med pæne placeringer. I Argentina sluttede han som nr. 4 sammenlagt, han blev nr. 2 i Tour of Oman, 3 i Tirreno-Adriatico og 5 i Baskerlandet Rundt, hvilket har ført ham frem til 13. pladsen på WorldTour ranglisten. For de fleste andre ville det være et forår, som ser acceptabelt ud, men forventningerne til Contador ligger på et langt højere niveau. Præsterede trods truende dopingsag Selv i 2011, da han havde dopingsagen fra Tour de France år før hængende over hovedet, formåede han, da han i begyndelse af februar fik tilladelse til at genoptage aktiviteterne, at præstere bedre i foråret end i den nu netop overståede periode. Han sluttede som samlet nr. 1 i både Vuelta a Murcia og Volta a Catalunya, hvor han ligeledes vandt etaper, hvilket også var tilfældet i Vuelta a Castilla y Leon, inden han tog fat på sit sejrrige Giro d'Italia. Vandt seks løb i foråret tre sæsoner i træk At alle disse resultater så siden er slettet, da den internationale sportsdomstol CAS idømte Contador karantæne, er en anden sag – han leverede klart bedre præstationer end i de seneste måneder. Nøjagtigt det samme billede tegner sig for både 2008, 2009 og 2010, hvor han i alle tre sæsoner noteredes for seks sejre i foråret, så Contador har virkelig noget at indhente, når han atter melder sig under fanerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her