Yngste mand i Tinkoff-Saxos kollektiv, slovakken Michal Kolar, der fyldte 21 kort før jul, rykker tættere og tættere på sin første triumf i tjeneste hos det russisk ejede mandskab, hvor Bjarne Riis har den sportslige kommando.
I dag dokumenterede den unge slovak, at han er i stand til at besejre de bedste sprintere i feltet i Tour de Langkawi, men desværre for Kolar rakte det kun til en fjerdeplads på den 139 km lange 5. etape fra Karak til Rembau i det malaysiske arrangement.




























