Kun lidt over en måned efter debuten for sin ny italienske arbejdsgiver Lampre-Merida tvinges den amerikanske veteran Chris Horner nu til at holde en ufrivillig pause.
Den 42-årige vinder af sidste sæsons Vuelta a España, var ellers på vej mod en fin slutplacering i Tirreno-Adriatico, hvor han efter den skrappe weekend i bjergene var at finde som nr. 11 sammenlagt med et minus på 3.06 minutter til den førende spanier Alberto Contador (Tinkoff-Saxo).




























