Blandt de talrige voldsomme hændelser under søndagens WorldTour-løb Gent-Wevelgem hørte det styrt, som englænderen Ian Stannard (Sky) udsattes for, til de absolut mest dramatiske, og det viser sig da også nu, at det kommer til at koste ham en længere pause.
På en af de trange, belgiske landeveje frem mod Baneberg-stigningen blev den 26-årige brite sammen med et par andre ryttere presset så langt ud i rabatten, at de mistede kontrollen over cyklerne.




























