Med holdets to kaptajner, Matti Breschel og italieneren Daniele Bennati, sat ud af spillet på grund af styrt, kunne Tinkoff-Saxos sportslige chef Bjarne Riis glæde sig over, at 38-årige Nicki Sørensen ved sin debut i Flandern Rundt tilkæmpede sig en 13.-plads.
»Ja, det skulle jeg måske have brugt ham til noget før«, lød det med et smil fra Bjarne Riis, da han kommenterede landsmandens præstation.




























