Verbale roser er væltet ind over Alberto Contador efter den opvisning, der indbragte ham førertrøjen på gårsdagens 1. etape i Baskerlandet Rundt.
»Præstationen minder om dem, han leverede, da han var på sit højeste for nogle sæsoner siden«, skriver således det spanske sportsdagblad Marca om den 31-årige Tinkoff-Saxo-kaptajns bedrift, og tilsvarende lovprisninger præsenteres i adskillige andre medier.



























