For godt to døgn siden indløb meldingen fra den internationale cykelunion, UCI, om, at Tinkoff-Saxos australske topnavn Michael Rogers er fri til at køre igen med det samme efter ellers at have været suspenderet på grund af dopingmistanke i cirka fire måneder
Og det russiske mandskabs danske sportslige leder Bjarne Riis har ikke været sen til at drage konsekvensen af den overraskende beslutning – han sender den tidligere tredobbelte verdensmester i enkeltstart ud i et lyncomeback allerede på søndag i den sidste af forårets klassikere Liège-Bastogne-Liège.



























