Tre år i træk har det tyske tempofænomen Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) formået at få stribevis af imponerende sæsonpræstationer til at kulminere i slutningen af september ved verdensmesterskaberne i enkeltstart.
Så det er ikke så underligt, hvis kraftcentret, der i morgen jagter sin fjerde VM-titel, har virket inspirerende på unge lovende tyskere med drømme om også at nå til tops i den krævende cykelsport.




























