Efter at have analyseret indsatsen i tidskørslen har Danmarks Cykle Unions banelandstræner Sven Meyer besluttet at ændre på sammensætningen af 4 km holdet til aftenens VM-finale mod Australien. Michael Færk Christensen, der sad over i eftermiddag, træder ind i stedet for Michael Mørkøv, og dermed stilles med nøjagtigt den samme kvartet, som sidste år erobrede sølv ved verdensmesterskaberne i Manchester. Oprindelig var det meningen, at Michael Færk skulle have været med fra første færd i stedet for Casper Jørgensen, der så skulle spares til finalen. Imidlertid vurderes det, at sidstnævnte, selv om han har været igennem en lang skadesperiode, kan stå for strabadserne hele vejen igennem, og efter at have vist særdeles stærk kørsel under træningen, besluttedes det i 11. time, at Casper Jørgensen alligevel skulle deltage i tidskørslen. Kun fire VM-medaljer Allerede inden afrejsen til VM, da Casper Jørgensens situation endnu var uvis, tilkendegav Michael Mørkøv, at han regnede med, det ville blive ham, der kom til at sidde over i finalen, men der er næppe tvivl om, at den ambitiøse rytter er skuffet over ikke at skulle i aktion i aften. Ved VM er der kun medaljer til de fire ryttere, der stiller op i finalen, mens der ved OL er belønning til alle, der har været med undervejs. Det nød Michael Færk godt af i Beijing. Her udgjorde han sammen med Alex Rasmussen, Jens-Erik Madsen og Casper Jørgen holdet i tidskørslen, men erstattedes i de to sidste optrædener af Michael Mørkøv. Der var kun fire mand på skamlen i Beijing, men der var også en sølvmedalje til Færk. Sat op til parløbet Med den superseriøse indstilling, Michael Mørkøv har til sin sport, forekommer der indlysende, at han efter den seneste udvikling vil være endnu mere sat op til morgendagens parløb. Her har både han og makkeren Alex Rasmussen længe haft blikket rettet mod guldet, og det forekommer da heller ikke urealistisk, at de kan erobre det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce