Sprinter gav ny magtdemonstration

Den 25-årige italiener Mattia Gavazzi (arkivfoto).
Den 25-årige italiener Mattia Gavazzi (arkivfoto).
Lyt til artiklen

Han satte over 22 min. til på fredagens etape og dumpede fra den samlede førsteplads ned som nr. 78.

Men den 25-årige italiener Mattia Gavazzi (Diquigiovanni) havde langt fra mistet motivationen, da det i dag gjaldt de 147,6 km fra Batank Kali til Shah Alam i Tour de Langkawi. Efter udflugten i bjergene var der atter dømt massespurt, og her demonstrerede den italienske sprinterspecialist, at benene ikke havde taget skade af strabadserne på stigningerne. Han sejrede nemlig ligeså overbevisende som på løbets tre første etaper, og lige bag ham måtte de rivaler, der allerede flere gange har måttet bøje sig for Gavazzi, endnu engang indse, at han i øjeblikket er urørlig. Udbrud truede triumfen I dag var schweizeren Aurelien Clerc (Ag2r) og australieren Chris Sutton (Garmin), der var tættest på at true ham, men Gavazzi var ikke mere presset, end han havde rigelig tid til på stregen at juble over endnu en triumf. Et ni mands udbrud søgte ellers at gøre livet surt både for Gavazzi og hans colombianske holdkammerat José Serpa, der optrådte i førertrøjen. Blandt de ni udgjorde spanieren José Angel Gomez Marchante (Cervélo) som nr. 9 sammenlagt med et minus på 3.37 min. den største fare for Serpas position, og Diquigiovanni-mandskabet tog ingen chancer. Alene i spidsen på vinderlisten Det havde med god assistance af andre hold med sprinterinteresser atter kontrol over begivenhederne. Udbryderne nåede aldrig op på mere end cirka halvandet minus forspring, og 10 km fra mål var offensiven neutraliseret. For Gavazzi var det sæsonens femte sejr, idet han også snuppede en etape i det argentinske Tour de San Luis for knap en måned siden. Dermed er italieneren alene i spidsen på årets vinderliste fulgte af australieren Allan Davis (Quick Step), der i øjeblikket boltrer sig i det italienske Giro della Provincia di Grosseto.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her