Mens Levi Leipheimer og Lance Armstrong fører sig succesrigt frem i Tour of California, gør det stjernespækkede Astana-mandskabs to andre etapeløbstopnavne, sidste års Giro d’Italia- og Vuelta a Espana-triumfator Alberto Contador samt tyskeren Andres Klöden sig klar til at tage fat på sæsonens første opgaver. Det sker, når den 26-årige spanier og hans Astana-holdkammerater onsdag giver sig i kast med Volta ao Algarve, og selv om Contador understreger, at hans deltagelse i det portugisiske arrangement først og fremmest tjener som forberedelse til kommende opgaver, skaber hans tilstedeværelse uundgåeligt store forventninger. »Jeg har været på en hård træningslejr med holdet i Californien, men jeg har ingen klare indikationer af, hvor god min form er lige nu«, siger Contador til spanske medier. »Jeg glæder mig til at komme i gang, men det er soleklart, at den altafgørende udfordring for mig i denne sæson er Tour de France. Og så må vi til den tid se, hvem der er holdets bedste bud på at vinde«. Mødes først i Tour de France Sidstnævnte bemærkning refererer naturligvis til den ventede rivalisering mellem Contador og Lance Armstrong. De to mødes først i konkurrence netop i Tour de France, og i den seneste tid har begge anlagt en særdeles forsonlig holdning, der stort set udelukkende handler om, at den aktuelle form i Touren vil være bestemmende for, hvem der skal satses på. I første omgang søger Contador at give indtrykket af, at han blot tager Volta ao Algarve som en gang træning, men mange eksperter anser det for sandsynligt, at spanieren er opsat på fra første færd at dokumentere, at også han allerede nu er stærkt kørende. Ganske som Armstrong og Leipheimer i allerhøjeste grad har gjort det i Californien. Samtidig er det dog sandsynligt, at den første maksimale satsning fra Contadors side melder sig i Paris-Nice i midten af marts. Otte ProTour mandskaber til start Etapeløbet i det sydlige Portugal har deltagelse af 11 ProTour mandskaber. Foruden Astana er det Euskaltel, Silence-Lotto, Cofidis, Lampre, Katusha, Garmin, Milram, Francaise des Jeux, Team Columbia og Quick Step, der møder med både sidste års belgiske vinder Stijn Devolder og sin interessante franske nyerhvervelse Sylvain Chavanel. Også Lampre har et særdeles spændende navn på startlisten, idet Damiano Cunego har valgt den fem dage lange begivenhed, der bl.a. omfatter en enkeltstart på 33 km, som led i sin indledende fase af sæsonen. For Cunego drejer alt sig i år om Giro d’Italia, hvor han kan se frem til at få Armstrong som en af sine skrappeste konkurrenter, mens Contador altså ikke stiller op for at forsvare sin sejr. Dansk cykelsport er i Portugal repræsenteret af Martin Mortensen, der efter Tour Méditerranéen er klar til sit andet job for sin hollandske arbejdsgiver Vacansoleil.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Johanne Poulsen