Efter at have ført en noget tilbagetrukket tilværelse i gårsdagens Omloop Het Nieuwsblad var Team Saxo Bank i langt højere grad med til at præge begivenhederne i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Og sportsdirektør Kim Andersen var da også uhyre tilfreds, da han gjorde status efter løbet, hvor hollænderen Karsten Kroon kørte en fjerdeplads hjem til det danske mandskab. »I dag var vi særdeles synlige, og Karsten Kroon var en af de mest angrebsivrige i den afgørende fase«, konstaterer Kim Andersen, der også uddeler en fornem buket verbale roser til dagens danske debutant OL- og VM-sølvvinderen på bane Alex Rasmussen. Kan udvikle sig til specialist »Der blev kørt i et meget højt tempo, og på baggrund af, at Alex aldrig har været med i et løb på dette niveau, er jeg virkelig imponeret«. »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han kan udvikle sig til en specialist i den slags udfordringer. Han hævdede sig fint i positionskampen, og det virkede som om, han nød at være med på både mure og brosten«. »Han kan med tiden blive en rytter, der hævder sig flot ikke mindst her i Belgien og Nordfrankrig, og det er da også allerede besluttet, at han skal køre bl.a. Scheldeprijs og Grand Prix Denain i april, når han har overstået sin deltagelse i VM på banen«. Direkte til Sydafrika Alex Rasmussen sætter allerede her i aften kursen mod Sydafrika, hvor han slutter sig til det danske banelandshold, der har ligget i højdetræningslejr de seneste to uger. Fra på onsdag deltager han og de øvrige landsholdsryttere i fire sydafrikanske endags løb, og når det sidste er overstået 8. marts, går turen hjem til Danmark. Efter et par dages afslapning samles truppen til de afsluttende forberedelser i Ballerup Super Arena inden VM i den polske by Pruszkow i den sidste uge af marts. Matti Breschel nr. 17 Alex Rasmussen sluttede i Kuurne-Bruxelles-Kuurne som nr. 63 lige imellem holdkammeraterne Anders Lund og Frank Høj. Trioen befandt sig i en gruppe på 35 ryttere, som besatte pladserne fra nr. 30 og nedefter med et minus på 8.18 min. Matti Breschel blev nr. 17 og Martin Mortensen (Vacansoleil) nr. 29, da de kom i mål 4.17 min efter vinderen Tom Boonen (Quick Step) i den gruppe på 16 mand, som blev sat af, da 13 ryttere skilte sig ud i front cirka 45 km fra mål. »Matti mangler endnu lige det sidste til at kunne være med i kampen om sejren, men jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes den sygdomsperiode, han har været igennem«, fastslår Kim Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























