Team Saxo Banks argentinske sprinter Juan José Haedo stillede i dagens 169 km lange Clasica de Almeria op med nr. 1 på ryggen, men da resultatlisten forelå, stod der 15 ud for hans navn. Sydamerikaneren var ellers med hjem i frontgruppen på cirka 40 ryttere, men han mistede alle muligheder for at gentage sidste års triumf, da han ramtes af krampe i spurten. Løbet vandtes af Team Columbias 32-årige newzealænder Greg Hendersen med australieren Graeme Brown (Rabobank) og italieneren Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) som de nærmeste. Flot resultat af Mørkøv I finalen opstod der huller, så de seks første noteredes for samme tid, de to næste for et minus på tre sekunder, mens Team Saxo Banks russer Alexandre Kolobnev yderligere tre sek. bagude blev nr. 9. Samme tid noteredes også Haedo for, og den danske debutant Michael Mørkøv fortsatte sine lovende takter ved at blive nr. 26 – fem placeringer bag verdensstjernen Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) Fransk sejr i Schweiz På de schweiziske landeveje noteredes den 26-årige franskmand Remi Pauriol (Cofidis) for sæsonens anden sejr ved at spurtbesejre den italienske veteran Davide Rebellin (Daquigiovanni), da de to kom sammen til mål efter de 178,5 km i Grand Prix Lugano. Pauriol og Rebellin havde i udbruddet haft følgeskab af tyskeren Linus Gerdemann (Milram) indtil 35 km fra mål, da en maskinskade kostede ham chancen for en topplacering. Franskmanden, der sidste år kørte for Crédit Agricole, vandt i starten af februar Grand Prix l’Ouverture ved Marseille.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce