Gilberto Simoni, dette århundredes mest succesrige deltager i Giro d’Italia, har udsendt et klart signal om, at han er parat til at tage kampen op med Lance Armstrong, Ivan Basso, Damiano Cunego og de øvrige topnavne, når styrkeprøven på de italienske landeveje indledes 9. maj i Venedig. Den 37-årige italienske veteran, der stiller op for Diquigiovanni-mandskabet, har nemlig vundet 3. etape i Mexico Rundt og samtidig overtaget førertrøjen, og han noteredes dermed for den første sejr siden han i 2007 vandt 17. etape i Giro d’Italia. Det otte dage lange etapeløb i den mellemamerikanske stat, der i øvrigt forleden blev skudt i gang af Lance Armstrong, hører til de mindre begivenheder på den internationale terminsliste. Landis og Hamilton kørt agterud Stadig er der dog et stærkt felt til start, og den 140 km lange udfordring fra Pueble La Malintzi til Tiaxcala, der havde Simoni først over stregen, bød på så krævende strabadser, at der skabtes stor splittelse, ligesom resultatlisten for etapen nu er næsten identisk med den samlede stilling. Af prominente navne blandt deltagerne kan nævnes amerikanerne Floyd Landis og Tyler Hamilton fra Rock Racing-holdet, der satte henholdsvis 1.10 og 9.50 min. til. Simoni fører nu med fem sek. til mexicaneren Carlos Lopez, og italieneren, der de seneste år har flirtet med mountainbikesporten ved siden af landevejen, har klart tilkendegivet, at han agter at forsøge at nå til tops i Giro d’Italia endnu engang. Vandt Giroen i 2001 og 2003 Han fik sit gennembrud i hjemlandets gigantbegivenhed med en sammenlagt tredjeplads i 2000, og bortset fra 2002, da han blev smidt ud af løbet mistænkt for doping, uden at det dog nogen sinde førte til en domfældelse af ham, har han været blandt de 10 bedste. Han strøg til tops både i 2001 og 2003, ligesom han har en andenplads, tre tredjepladser og en fjerdeplads samt en placering som nr. 10 sidste år at se tilbage på. Simoni er desuden noteret for syv etapesejre. Han er ligeledes hyldet som etapevinder i både Vuelta a Espana og Tour de France, uden at han dog i de to arrangementer har formået at hævde sig blandt de bedste i det samlede klassement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























