Vejrguderne var særdeles uvenligt stemt, da 2. etape fra Torres de Cotillas til Caravaca i det spanske Vuelta a Murcia i dag skulle afvikles. Oprindelig var det meningen, at rytterne skulle have tilbagelagt 175 km, men allerede inden starten stormede det så voldsomt, at det besluttedes at afkorte den med 75 km, hvilket bl.a. betød, at feltet ikke skulle over 1. kategori stigningen Alto de San Juan fra hvis top i 1.227 meters højde, der var 50 km til mål. Men også håbet om at gennemføre den stærkt reducerede distance druknede i den hidsige blæst. Rytterne kom godt nok i sadlen, men forholdene var så uforsvarlige, at det besluttedes, at hovedparten af de første 97 km skulle neutraliseres. Et opgør for sprinterne Tilbage var reelt derefter blot tre km, og dermed var det indlysende, at det ville blive sprinterne, der kom til at besætte topplaceringerne. Det kunne knap nok lade sig gøre at etablere noget, der mindede om en ideel forberedelse for de spurthurtige afsluttere, men det var en af øjeblikkets formstærke ryttere, som susede først over stregen. Newzealænderen Greg Henderson (Columbia), der i søndags triumferede i Clasica de Almeria og i går blev nr. 2 på 1. etape efter australieren Graeme Brown (Rabobank) udnyttede den minimale udfordring perfekt og henviste spanieren Ruben Perez (Euskaltel) og landsmanden Julian Dean (Garmin) til de to øvrige podiepladser. Sejren betød også, at Henderson overtog førstepladsen sammenlagt. Succes efter langt udbrud I det andet af de fire endags løb i Sydafrika var der atter succes til Team Barloworld. Den 23-årige englænder Chris Froome kom alene til mål efter at have været i udbrud i hovedparten af de 140 km. Mod slutningen sagde han farvel til sin ledsagere og krydsede stregen med et forspring på 3.31 min. til de nærmeste rivaler. Det danske banelandshold formåede heller ikke i dag at markere sig blandt de bedste, men Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde melder, at truppen får glimrende træning i den bagende hede. For Froome, der er i gang med sin anden sæson som professionel hos Barloworld, var det karrierens første sejr. Han er født i Kenya, men har engelsk statsborgerskab, og han nævnes som et af de talenter, der er inde i billedet til det ny britiske storhold Team Sky.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.