Jobie Dajka, 27-årig australsk cykelrytter, hvis karriere kulminerede under verdensmesterskaberne i Ballerup Super Arena 2002, er fundet død i sit hjem i Adelaide. Myndighederne har endnu ikke oplyst nogen dødsårsag, men den unge australier har i adskillige år lidt af svære depressioner og har flere gange været indlagt, efter at hans karriere fuldstændig spoleredes, netop som han så ud til at have en lysende fremtid foran sig. Sendt hjem fra OL-træningslejr Dajka blev verdensmester i keirin i 2002, hvor han også erobrede sølv i holdsprint, og han hentede ligeledes to VM-sølvmedaljer året efter. Under det australske banelandsholds olympiske træningslejr i Tyskland 2004 blev han beskyldt for at have afgivet falsk forklaring i forbindelse med en dopingsag mod sprinterkollegaen Mark French. Dajka blev sendt hjem, og siden var tilværelsen bortset fra få lyse perioder, én stor nedtur for ham. Fik fire måneders karantæne French idømtes to års karantæne, efter at rengøringspersonale på Australian Institute of Sports havde fundet kanyler med rester af forbudte medikamenter på et værelse. French udpegedes som synderen, men han belastede under sagen mod ham blandt andre også Jobie Dajka. Denne blev afhørt, men nægtede at være involveret. Senere konstateredes det dog, at han ikke havde talt sandhed, og det kostede ham fire måneders karantæne. Hverken han eller andre blev dog dømt for at have overtrådt dopingreglementerne. Drukgilde endte galt Dajka gjorde comeback ved VM i Los Angeles i marts 2005, hvor han vandt bronze i sprint, men kort efter gik det atter galt for ham. Efter en udflugt sammen med adskillige andre cykelryttere til en fodboldkamp blev der drukket tæt hjemme hos Dajka, og det kom til tumulter, da en af deltagerne smadrede hans tv. Overfaldt træneren Eskapaderne førte til, at han blev indkaldt til en samtale med landsholdsledelsen og i forbindelse med den, så Dajka rødt og overfaldt træneren Martin Barras. Det kostede ham i juni 2005 tre års karantæne, men i december 2006 blev udelukkelsen ophævet, mod at han underkastede sig øjeblikkelig behandling for bl.a. alvorlige alkoholproblemer og forrettede 80 timers samfundstjeneste. Imidlertid var karrieren definitivt slået ud af kurs, ligesom Dajka plagedes af gentagne psykiske lidelser frem mod hans tragiske endeligt. French blev renset Hvad Mark French angår er han siden blev renset på grund af manglende bevis.Karantæne blev ophævet, og det samme gjorde hans livslange udelukkelse fra OL-deltagelse. Han repræsenterede således Australien i Beijing.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager