Når Team Saxo Bank stiller til start i Giro d’Italia 9. maj i Venedig, bliver det med en trup, der først og fremmest satser på etapetriumfer og ikke rummer et bud på en topplacering i det samlede klassement. De ni ryttere, der repræsenterer det danske mandskab i den tre uger lange rundtur, er den schweiziske guld- og bronzevinder fra OL Fabian Cancellara, den tyske veteran Jens Voigt, sprinterne Juan José Haedo, Argentina, og Matthew Goss, Australien, amerikaneren Jason McCartney, belgieren Jurgen van Goolen samt den danske trio Nicki Sørensen, Lars Bak og Anders Lund. Måtte skuffe Chris Anker Netop hensynet til Giro d’Italia var årsagen til, at sportsdirektør Kim Andersen i går måtte skuffe Chris Anker Sørensen ved at sætte ham af holdet til Romandiet Rundt, der indledes på tirsdag, og som udgør den sidste forberedelse til Giroen. Den 24-årige dansker, der sigter frem mod Tour de France, havde håbet på, at han i det schweiziske etapeløb kunne få mulighed for at satse på en topplacering, men det glippede, fordi Fabian Cancellara efter et mislykket forår har brug for Romandiet Rundt, hvis han skal møde nogenlunde velforberedt frem til Giroen. »Fabian har jo ikke kørt ret mange løb i foråret på grund af skader og sygdom, så det er nødvendigt, at han får denne opgave inden Giroen«, siger Kim Andersen, der bekræfter, at truppen til Romandiet Rundt er identisk med den, der skal prøve kræfter med de italienske strabadser, med mindre der inden sker uheld. Mesteren i glimrende form Den eneste Giro-deltager, der ikke skal i aktion på de schweiziske landeveje, er den danske mester Nicki Sørensen. »Nicki har allerede kørt mange løb, og han har klart demonstreret, at han er i glimrende form, så når han har overstået Liège-Bastogne-Liège på søndag, er jeg sikker på, at han møder toptrimmet frem i Venedig«, fastslår Kim Andersen. Trup med mange offensive elementer Selv om Team Saxo Bank i Giroen er uden klassementstrumf, kan det sagtens tænkes, at det danske mandskab bliver særdeles synligt. For med Jens Voigt i spidsen tæller truppen så mange offensive elementer, at det ikke skulle undre, om holdets farver vil kunne ses i adskillige udbrud i de tre uger. Og med en 3,1 km lang enkeltstart i Lausanne som optakt, står Fabian Cancellara med godt kort på hånden til at erobre den første førertrøje.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce