Med Kasper Klostergaard i en imponerende lang, opslidende, men i den sidste ende resultatløs offensiv og australieren Matthew Goss over stregen som nr. 5 formåede Team Saxo Bank at markere sig på den 6. Giro d’Italia-etape, uden at det efterstræbte topresultat endnu er i hus. »Vi har hele tiden vidst, at vi stillede med et mandskab, der ikke ville have mulighed for at hævde sig i det samlede klassement, men jeg synes, rytterne indtil nu hver dag har kæmpet fint for at hævde sig«, siger det danske mandskabs sportsdirektør Lars Michaelsen. Bliver ved med at angribe »Inden Kasper kom af sted i udbruddet, havde både Lars Bak og Anders Lund også forsøgt sig, så viljen til at prøve er absolut til stede. Og jeg kan godt garantere, at vores ryttere vil blive ved med at angribe, for en etapesejr er jo det mål, vi har her i løbet«. »Forleden var Jens Voigt lige ved, og han skal nok markere sig igen, men han skal lige komme sig over den satsning. Vi skal også lige huske på, at vi endnu er i en tidlig fase af løbet, så jeg synes bestemt ikke, vi har sat noget afgørende til endnu«, konstaterer Lars Michaelsen. Klostergaard igen i front Kasper Klostergaard, der også stillede sin angrebsiver flot til skue i årets Paris-Roubaix, slap af sted sammen med den senere etapevinder Michele Scarponi (Diquigiovanni) og tre andre ryttere efter 55 km. Først efter cirka 160 km i front måtte den snart 26-årige dansker erkende, at han ikke ville være i stand til at dyste med om sejren. Men det vidner om stærk moral, at han ikke blot lod stå til, da han blev hentet 30 km fra mål. Ganske vist formåede han ikke at følge med det første felt, men han stred sig i mål med et minus på 5.04 min. på en dag, da den sidste store gruppe sluttede 10 min. længere agterude. Italiener måtte ikke tage føringer »Kasper fandt meget hurtigt ud af, at det ville blive svært for udbruddet at holde hjem. Dels var Scarponi klart den stærkeste, dels havde den anden italiener Oscar Gatto åbenbart fået besked på, at han ingen føringer måtte tage, hvilket jeg simpelthen ikke fatter«, siger Lars Michaelsen. Team Saxo Bank havde både Lars Bak, Jens Voigt og Anders Lund med blandt de knap 60 ryttere, der ligesom nr. 7 på etapen, australieren Michael Rogers (Team Columbia) var 36 sek. efter Michele Scarponi. Saxo Bank-duo førte an i sidste gruppe Her befandt sig også eksempelvis Ivan Basso (Liquigas), Damiano Cunego (Lampre), Carlos Sastre (Cervélo), Levi Leipheimer (Astana) og Gilberto Simoni (Diquigiovanni) sig. Den sidste gruppe på dagens etape var 15.15 min. efter Scarponi, og den førtes an af Team Saxo Banks argentinske sprinter Juan José Haedo og den schweiziske OL-guldvinder Fabian Cancellara, der i modsætning til flere af holdkammeraterne endnu mangler at vise noget. Lars Bak er sammenlagt Team Saxo Banks bedste som nr. 39 med et minus på 6.30 min., men klassementet er længst forsvundet ud af det danske mandskabs bevidsthed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























