Dansk kvindecykling har få, men meget markante repræsentanter på den internationale scene. Det blev demonstreret i dag, da et af sæsonens mest betydende etapeløb, det franske Tour de l’Aude, indledtes med en 3,9 km lang prolog. Ikke alene gav det nemlig en exceptionelt fornem sejr til den regerende dobbelte danske mester Linda Villumsen (Columbia), men også en tiendeplads i det uhyre skrappe felt til Danmarks anden frontkæmper på den internationale kvindescene Trine Schmidt (Flexpoint). DCU håber på VM-satsning Begge indgår i Danmarks Cykle Unions planlægning frem mod VM på bane i Ballerup Super Arena næste år, hvor de er tænkt som de bærende kræfter i et 3 km forfølgelseshold. Dagens præstationer illustrerer tydeligt, at de rummer kvaliteter på højt niveau, men DCU har endnu langt fra sikret sig, at de to unge kvinder er interesseret i at medvirke i det ambitiøse projekt. Etableret hos Team Columbia Begge er nemlig i fuld gang med at skabe sig en karriere på landevejen, og samtidig med at 24-årige Linda Villumsen, nr. 5 ved OL i Beijing, efterhånden er etableret på et af verdens førende firmahold, Team Columbia, kæmper også den fire år yngre Trine Schmidt optimistisk for at udleve sin drøm på det hollandske Team Flexpoint. Her har hun udviklet et særdeles fordelagtigt venskab med den tidligere svenske verdensmester Susanne Ljungskog og dennes kæreste Klas Johansson, der samtidig er sportsdirektør for holdet. Årets Cykelrytter i 2006 Tour de l’Aude regnes sammen med Route de France Féminine sædvanligvis for de skrappeste etapeløbsudfordringer for kvinderne. Linda Villumsen vandt Route de France Féminine sammenlagt i 2006, hvilket medførte, at hun som den første kvinde nogen sinde i skarp konkurrence med Tour nde France-helten Michael Rasmussen kåredes som Årets Cykelrytter i Danmark. Slog både OL- og VM-guldvinderen I dagens kappestrid var Linda Villumsen, der tidligere i denne sæson også har vundet det italienske Trofeo Costa Etruschi, to tiendedele af et sekund hurtigere end hollænderen Regina Bruins. Og den danske triumf sættes i relief af, at den amerikanske olympiske mester Kristin Armstrong og dennes landsmand og VM-guldvinder Amber Neven måtte tage til takke med placeringerne som henholdsvis nr. 4 og 5. Trine Schmidt på ret kurs Selv om Linda Villumsens sejr naturligvis er det altoverskyggende jubelresultat, er det nok værd også at hæfte sig ved Trine Schmidts tiendeplads med et minus på otte sekunder. VM-sølvvinderen fra pointløb sidste år i Manchester strider ihærdigt for at skabe sig en karriere på landevejen, og dagens facit indikerer, at hun er på ret kurs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























