Egentlig var 10. etape i 100 års udgaven af Giro d’Italia rent rutemæssigt tilrettelagt som en så godt som tro kopi af den legendariske 17. etape fra 1949, da nationalidolet Fausto Coppi leverede en af karrierens talrige, storslåede præstationer. Som tilfældet også bliver denne gang, startede rytterne for 60 år siden i Cuneo og sluttede i Pinerolo, men undervejs forcerede de på fransk grund Colle della Maddalena, Col de Vars og Col d’Izoard, inden de via Monteginevro vendte tilbage til Italien, hvor Sestrière ventede som den sidste store klatreudfordring. Strækningen i Frankrig sløjfet Af forskellige organisatoriske årsager er hele strækningen i Frankrig blevet sløjfet, men det ændrer ikke på, at mindet om Coppis mytiske bedrift i høj grad er knyttet til dagens styrkeprøve. På den 250 km lange etape iværksatte italieneren, der på det tidspunkt allerede havde vundet hjemlandets rundtur to gange og siden præsterede det yderlige to, et uimodståeligt angreb efter 60 km halvvejs oppe ad Colle della Maddalena. Mål 11.52 min. foran nr. 2 Støt og roligt øgede han forspringet hen over de fire andre tinder, og han nåede til målet i Pinerolo 11.52 min. foran sin evige rival Gino Bartali, mens Alfredo Martini på tredjepladsen var yderligere næsten ni min. bagude. Da der to dage senere i Monza sattes punktum for strabadserne, der var indledt 4.088 km tidligere i Palermo, tronede Coppi øverst på podiet, mens Bartali som nr. 2 måtte registrere et tidstab på 23.47 min., og Giordano Cottur på tredjepladsen havde sat 38.27 min. til. Lagt op til hektisk finale Tilbage fra Coppis fænomenale ridt er foruden start- og målbyerne også Sestrière, men de ændringer, det har været nødvendigt at foretage, lægger op til en mere komprimeret, hektisk finale end i 1949. Distancen på 262 km gør etapen til løbets længste, og de første lidt over 100 er så godt som flade. Første bjergspurt halvvejs på etapen Derefter går det opad til den første bjergspurt, der afvikles godt halvvejs på etapen på Moncenisio i 1.432 meters højde. Stigningen er 10,2 km lang med en gennemsnitlig procent på otte og en maksimal på 14, der melder sig cirka to km fra toppen. Efter en hurtig, men ikke alt for teknisk vanskelig nedkørsel begynder færden op mod Sestrière. Den strækker sig i sin fulde længde over 45 km, men selve stigningen er 'kun' opgjort til 11,2 km. Løbets højeste punkt Den stejleste del på 14 procent findes cirka ni km fra toppen, der med sine 2.035 m over havets overflade er løbets højest punkt. Herfra er der endnu 60 km til mål, og afgørende for udfaldet af etapen kan meget vel vise sig at blive dagens tredje bjerg. Ganske vist er det væsentlig mindre end de foregående, men fra spurten om bjergpoint resterer kun en nedkørsel på 9,7 km til Pinerolo. Udsigt til spektakulært show Oven på hviledagen og farcen i Milano er der udsigt til et spektakulært show, men umiddelbart skal der nok ikke ventes de store forskydninger i det samlede klassement. Det må forudses, at de bedst placerede kommer nogenlunde samlet til mål, og det er absolut en etape, hvor et udbrud med ryttere, som har udspillet deres chance sammenlagt, har mulighed for at brillere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























