Med den samlede triumf i Giro d’Italia og de etapeplaceringer, han opnåede undervejs, suser Denis Mentjov (Rabobank) nu også ind som nr. 1 på verdensranglisten. Den 31-årige russer var, da den italienske cykelrundtur startede, ellers ikke noteret for et eneste point i dette nyetablerede hierarki, som er et resultat af det genoplivede samarbejde mellem den internationale cykelunion, UCI, og de tre største arrangørorganisationer, ASO i Frankrig, RCS Sport i Italien og Unipublic i Spanien. 24 løb tæller til ranglisten I alt tæller 24 løb med, og Giroen, der er nr. 14 i rækken, befinder sig sammen med Vuelta a Espana i den mest indbringende kategori kun overgået af Tour de France. Mentjov får 170 point for sin førsteplads, og eftersom der også er belønning til de fem bedst placerede på hver etape, kommer Rabobank-kaptajnens samlede høst op på 218. Allan Davis på andenpladsen Endnu foreligger den officielle opgørelse, der også har Giroen med i regnskabet, ikke. Men efter Vuelta a Catalunya, som var den senest forudgående begivenhed, toppede forårets tyske himmelstormer Henrich Haussler (Cervélo) stadig med 197 point. Haussler må også se sig overtrumfet af australieren Allan Davis (Katusha), der ganske vist ikke har hævdet sig sammenlagt i Giroen, men har været placeret i top 5 på seks etaper. Davis indtog førstepladsen på ranglisten efter sin samlede gevinst i sæsonens første pointgivende løb, Tour Down Under, og hans måske lidt anonyme slid på de italienske landeveje bringer ham op på 205 point. Danmark har tre ryttere med Danmark har tre ryttere på denne verdensrangliste. Lars Bak har i Giroen forøget kontoen med seks point og når dermed op på 50, men han overgås med et enkelt af Team Saxo Bank-holdkammeraten Matti Breschel. Den tredje med point er debutanten Jakob Fuglsang, som foreløbig har scoret 40. Han får chancen for at imponere yderligere, når han fra på søndag stiller op i det franske Critérium du Dauphiné Libéré, der er det næste arrangement, som udløser point. Ranglisten afgørende for VM-billetter Ranglisten har væsentlig betydning, idet de 10 bedste nationer – det er de fem højst placerede ryttere individuelt, der indgår i den udregning – får ni startpladser ved VM. Danmark lå ved den seneste status som nr. 11, men bliver i den nye overhalet af Storbritannien på grund af Mark Cavendishs Giro-point. Tættere på top 10 end nogen sinde Lige siden dette nye kvalificeringssystem indførtes, da ProTouren lanceredes i 2005, har Danmark aldrig været tættere på de ni VM-billetter end i år. Til gengæld forekommer det urealistisk at tro på, at Danmark vil være at finde i top 10, når UCI midt i august slår en streg i regnskabet. Derimod synes den danske position på den europæiske rangliste, der er næste mulighed for at erhverve VM-adgangskort, at være uhyre stabil. Der er seks af slagsen til de seks bedste nationer, som ikke allerede er tilgodeset via verdensranglisten, og det skal gå helt usandsynligt galt, om Danmark ikke er blandt disse seks 15. august.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager