Dansk cykelsports to største mandskaber i næstbedste geled var begge repræsenteret på podiet, da Norges største etapeløb, Ringerike Grand Prix, i dag sluttede i Hønefoss. Men eftersom det både for Team Designa Køkken og Team Capinordic gjaldt, at det var en af de respektive holds udenlandske ryttere, der susede af sted med topplaceringerne, kom det ikke Danmark til gode, når det gælder uddelingen af ranglistepoint. Firsanov hold fast i førsteplads Team Designa Køkkens 26-årige russer Sergej Firsanov holdt fast i den samlede førsteplads, han erobrede med sit imponerende soloudbrud på 2. etape til Beitostølen. Russeren, der kom til det danske mandskab fra det lettiske Rietumu Bank inden denne sæson, sluttede 1.34 min. foran hollænderen Joost van Leijen (Van Vliet), mens Team Capinordics svensker Fredrik Ericsson på tredjepladsen var yderligere 16 sek. efter. Ericsson vandt løbet sidste år, og dengang havnede Firsanov på andenpladsen. Det var russerens fjerde sejr i denne sæson, idet han for godt to måneder siden også hyldedes som samlet triumfator i det franske Boucle d’Artois efter en etapegevinst undervejs. Syvende sæsonsejr til Team Designa Køkken For Team Designa Køkken, der målbevidst og med stor succes sørgede for at holde Firsanovs rivaler i skak på de norske landeveje, var det den syvende førsteplads i år. De tre andre er hentet af veteranerne Allan Johansen og René Jørgensen samt letten Aleksejs Saramotins, der fulgtes med Firsanov fra Rietumu Bank til den danske arbejdsgiver. Sidste etape i Ringerike Grand Prix gav sejr til nordmanden Stian Remme, der dog længst havde udspillet sin rolle i det samlede klassement. Foder sluttede på fjerdeplads Martin Pedersen (Team Capinordic) blev bedste dansker på etapen på en syvendeplads, mens Daniel Foder (Team Concordia-Vesthimmerland) sluttede som nr. 14. Det rakte for Foder til avancement på en enkelt position sammenlagt, hvor han endte lige udenfor podiet med fire sek. op til Fredrik Ericsson. Fjerdepladsen indbragte ham 12 ranglistepoint, og det bidrager til holdets regnskab i det kontinentale hierarki. Derimod er Daniel Foder endnu ikke blandt de 10 danskere, der har scoret flest point, og derfor tæller han indtil videre ikke med i nationsopgørelsen. Martin Pedersen blev samlet nr. 9, men der er kun ranglistepoint til de otte første.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Johanne Poulsen