Når den kasakhiske cykelstjerne Alexandre Vinokourov i dag gør comeback i et kriterium i den franske by Castillon-le-Bataille, befinder han sig i nogenlunde samme situation som den tidligere danske Tour de France bjergkonge Michael Rasmussen. Ingen af dem har nemlig efter at have udstået to års karantæne for lidt over en uge siden endnu kontrakt med et af de etablerede professionelle firmahold. Ingen formel aftale med Astana Umiddelbart forekommer udsigterne dog lysest for den 35-årige kasakher, eftersom det vil komme som en gevaldig overraskelse, hvis han ikke fortsætter samarbejdet med det Astana-mandskab, han i 2006 selv sørgede for at få stablet på benene. Der foreligger imidlertid ikke nogen formel aftale, og forholdet mellem manager Johan Bruyneel og Vinokourov har ikke just været det varmeste, siden det kasakhiske nationalidol proklamerede sin tilbagevenden. Saster på Vueltaen Selv har Vinokourov længst tilkendegivet, at han regner med at repræsentere Astana i årets Vuelta a Espana, som begynder 29. august. Men foreløbig gælder det en overkommelig opgave på 45 km i det sydvestlige Frankrig, hvor Vinokourov får selskab af blandt andre den italienske Tour de France-bjergkonge Franco Pellizotti (Liquigas) og den bedst placerede franskmand i Touren Christophe Le Mevel (Francaise des Jeux).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce