For tredje dag i træk måtte den tyske supersprinter Andre Greipel (Team Columbia) i ProTour-løbet Polen Rundt erkende, at hans hurtighed på de afsluttende meter netop nu ikke lever ganske op til det niveau, han har demonstreret tidligere på sæsonen. Men som kompensation for tredjepladsen efter den sejrende italiener Jacopo Guarnieri (Liquigas) og australieren Allan Davis (Quick Step) på den 225 km lange 3. etape fra Bielsk Podlaski til Lublin kunne den 27-årige tysker så trøste sig med, at han overtog førertrøjen fra sloveneren Borut Bozic (Vacansoleil). For den 21-årige Guarnieri var det den første sejr, siden han debuterede som professionel hos Liquigas ved denne sæsons begyndelse Nr. 2 på årets vinderliste Inden starten på den aktuelle opgave havde Greipel afgjort 13 massespurter i træk til sin fordel, og med i alt 14 sejre indtager han andenpladsen på sæsonens vinderliste efter sin engelske holdkammerat Mark Cavendish, der topper med 20. Greipel får endnu en chance for at brillere, eftersom også 4. etape i Polen Rundt tegner til at blive et job for sprinterne, men derefter et tiden inde til at tage over for de ryttere, der jagter en samlet topplacering i den 66. udgave af den polske rundtur. Syvendeplads til Haedo Team Saxo Banks argentinske sprinter Juan José Haedo forsøgte atter at blande sig i spurten, men måtte i dag tage til takke med en syvendeplads. Parløbsverdensmesteren Michael Mørkøv blev det danske mandskabs næstbedste som nr. 15. Samtlige Saxo Bank ryttere var inde i samme tid som Guarnieri, og André Steensen, der styrtede i går, kæmpede sig gennem strabadserne. Den samlede stilling giver et meget klart billede af, hvor lidt der er sket på de tre første etaper, for kun 10 sekunder adskiller nr. 1 og nr. 133. Fire ryttere – Greipel, Guarnieri, Bozic og italieneren Angelo Furlan (Lampre) – ligger i toppen af klassementet med nøjagtig samme tid, så rækkefølgen afgøres af de hidtidige placeringer. Langt udbrud uden succes Som den foregående etape blev også dagens præget af et langt udbrud med franskmanden Laszlo Bodrogi (Katusha), belgieren Olivier Kaisen (Silence-Lotto) og tyskeren Björn Schröder (Milram) som deltagere. Denne gang fik lykkejægerne dog ikke så lang snor, og efter at have haft et forspring på maksimalt lidt over seks minutter, blev offensiven neutraliseret cirka 10 km fra mål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø