Dansker fik VM-bronze med sovende ben

Lyt til artiklen

For første gang i cykelhistorien lykkedes det i dag Danmark at erobre medalje på enkeltstarten ved junior verdensmesterskaberne. På den 25,8 km lange distance i Moskva besatte 17-årige Lasse Norman Hansen, der til daglig repræsenterer Cykling Odense, bronzepladsen i tiden 33.03 min., hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 46,837 km/t. Guldet gik til australieren Luke Durbridge, der allerede sidste år gjorde sig bemærket ved junior VM, idet han i Sydafrika var med til at hjemføre verdensmesterskabet til Australien i 4 km holdforfølgelsesløb på bane, hvor han også hentede bronze i pointløbet. Slået med 10 sekunder Durbridge var 10 sek. hurtigere end Lasse Norman, mens amerikaneren Lawson Craddock, der ligesom danskeren er første års junior, på sølvpladsen blev slået med to sek. »Jeg havde før løbet sat mig i hovedet, at jeg ville have medalje, men da mit ben begyndte at sove undervejs, tvivlede jeg på, at det kunne lade sig gøre, og på den baggrund er jeg meget tilfreds med bronzen«, siger Lasse Norman til cyclingworld.dk.

LÆS ARTIKEL Stortalent gjorde rent bord ved DM

Ved DM i slutningen af juni sikrede Lasse Norman sig guld på både enkeltstart og i linjeløbet. I temporæset henviste han holdkammeraten Michael Valgren Andersen, til andenpladsen. Denne stillede også op ved VM og blev nr. 23 af de 65 startende 1.22 min. efter Durbridge.

Kunne ikke indfri forventningerne

Hos de kvindelige juniorer var der stillet store forventninger til Maria Grand Petersen, der sidste år fik sit internationale gennembrud med guld på enkeltstarten i Sydafrika.

I dag gik det imidlertid knap så godt, idet hun sluttede som nr. 8 slået med 59 sek. af den suveræne ukrainer Canna Solovey. Sølvet gik til franskmanden Pauline Ferrand Prevot, der noteredes for et minus på 41 sek., mens ukraineren Elizaveta Oshurkova var yderligere otte sek. efter.

De to andre danske deltagere Michelle Lauge og Julie Leth sluttede som henholdsvis nr. 14 og 17 af de 35 deltagere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her