Med omkring 135 sejre i pointgivende løb på den internationale terminsliste er den 35-årige italiener Alessandro Petacchi (Lpr) klart den mest vindende blandt de i øjeblikket aktive professionelle cykelryttere. Alene i denne sæson har han været først over stregen 10 gange med gevinst på to etaper i Giro d’Italia og i Scheldeprijs som højdepunkterne, men den italienske spurtkonge har længe været utilfreds med sin situation. Ansættelsesforholdet på Lpr-mandskabet, der hører hjemme i kategorien lige under ProTour holdene og dermed ikke automatisk er startberettiget i alle de store begivenheder, har været utilfredsstillende for Petacchi, fordi han ikke føler, han har kunnet få opfyldt sine ambitioner. Handikappet hos sit nuværende hold Det ændres der imidlertid nu bod på, for den exceptionelle sprinter er fra næste sæson tilbage på højeste niveau, idet han har skrevet en toårig kontrakt med Lampre. »Jeg har følt det som et klart handikap, at det ikke har været muligt for mig at stille op i alle de store løb, fordi Lpr ikke er blevet inviteret«, siger Alessandro Petacchi til avisen La Gazzetta dello Sport. »Til og med Giro d’Italia gik det fint, men siden har vi været henvist til at køre mindre arrangementer, og jeg føler, at jeg stadig kan hævde mig blandt de bedste«. Slog Cavendish i Giroen I den ene af Giro-triumferne satte Petacchi blandt andre englænderen Mark Cavendish på plads, og italieneren håber på også atter at kunne medvirke i Tour de France. Her har han ikke optrådt siden 2003, da han noteredes fore fire etapesejre. Petacchis imponerende generalieblad tæller desuden bl.a. 19 førstepladser i Vuelta a Espana og 21 i Giro d’Italia, ligesom han har vundet klassikerne Milano-Sanremo og Paris-Tours. Fyret af Team Milram Petacchis karriere skæmmedes af en besynderlig dopingaffære, hvor han først blev udelukket, så frifundet, for endelig at blive kendt skyldig ved den internationale sportsdomstol CAS. Italieneren blev under Giro d’Italia 2007 fældet, da en prøve vist for et for stort indhold af et forbudt stof. Det stammede fra et astmamedikament, som Petacchi havde tilladelse til at benytte, men i sidste instans vurderedes det, at mængden af stoffet havde været for stor. Det førte til en fyreseddel fra Team Milram i foråret 2008, men karantænen var udstået få måneder senere, fordi Petacchi i en periode havde været suspenderet. I begyndelsen af september fik han job hos Lpr, men her så han sig altså begrænset i sine udfoldelsesmuligheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























