På europæiske breddegrader er det mexicanske cykelmandskab Tecos Trek de la Universidad Autónoma de Guadalajara, der nu er den tidligere danske Tour de France-stjerne Michael Rasmussens ny arbejdsgiver, en næsten totalt ukendt faktor. Men både i hjemlandet og i det hele taget i Nord- og Sydamerika, hvor alle holdets aktiviteter foregår, er det respekteret som en stærk formation, der er i stand til at hævde sig i stort set alle de begivenheder, hvor den er repræsenteret. Tecos Trek er sammen med to colombianske mandskaber de eneste på de kanter udenfor USA og Canada, der er registreret i en af de tre kategorier – ProTour, Professional Continental Team og Continental Team – som den internationale cykelunion, UCI, opererer med. Europæisk comeback næste år Netop den omstændighed, at Tecos Trek har et meget højt aktivitetsniveau gør det til en glimrende platform for Michael Rasmussens satsning på en tilbagevenden på endnu højere plan. For selv om det netop nu er det mexicanske eventyr, det handler om for den 35-årige danske klatrespecialist, er der ingen tvivl om, at han ser det som et afsæt til det europæiske comeback, der i første omgang glippede, men givetvis søges realiseret i næste sæson. Starter i morgen Allerede i morgen er det meningen at Michael Rasmussen stiller til start for Tecos Trek i det mexicanske etapeløb Vuelta a Publa, som strækker sig frem til og med næste søndag. »Jeg har modtaget en fax fra det mexicanske cykelforbund, som accepterer ansættelsen af Michael Rasmussen«, siger præsidenten for Tecos Trek Juan Manual Navarro. Endnu figurerer danskeren ikke på holdets rytterliste hos den internationale cykelunion, UCI, men det er ikke så underligt, eftersom unionen går meget langsommeligt til værks med opdateringen af sin hjemmeside. Til gengæld er Michael Rasmussen andre steder opført som engageret hos Tecos Trek fra 29. august, og han bliver dermed holdets 16. rytter. Han er ikke det eneste internationale element, idet truppen også omfatter to colombianere. Skrap styrkeprøve forude Vuelta a Puebla befinder sig ikke på den internationale terminsliste, og for Tecos Trek – og dermed også Michael Rasmussen – indgår det i forberedelserne til Mexicos højst rangerede etapeløb Vuelta a Cihuahua, der afvikles fra 4. til 10. oktober. Dette arrangement er i år avanceret en tand i løbshierarkiet, så det befinder sig på højde med eksempelvis det franske Tour du Poitou-Charentes, som Team Saxo Banks Gustav Larsson netop har vundet. Og i Nord- og Sydamerika overgås det kun af Tour of California og Tour og Missouri. Mancebo vandt sidste år Mens det forestående Vuelta a Puebla har deltagelse af 17 hold, som alle er mexicanske, byder Vuelta a Chihuahua på en stærk international besætning, hvor Michael Rasmussen for alvor får lejlighed til at måle sin aktuelle standard. Sidste år vandtes løbet af spanieren Francisco Mancebo (Rock Racing), mens den ene af Tecos Treks colombianere Gregorio Ladino besatte andenpladsen foran endnu en spanier Iker Camano. I det hele taget afvikles i Nord- og Sydamerika en række løb udenfor den europæiske sæson, som giver Michael Rasmussen fremragende betingelser for at skærpe formen til de opgiver, der måtte vente i 2010.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























