Chris Horner, amerikansk professionel cykelveteran, aspirerer kraftigt til den lidet attråværdige titel som årets uheldigste rytter. Den 37-årige Horner, der er holdkammerat, ven og træningsmakker med superstjernen Lance Armstrong, var blandt de værst medtagne i det voldsomme styrt, der skæmmede finalen på dagens etape i Vuelta a Espana. Astana-rytteren har efter alt at dømme brækket håndleddet, og dermed behøver han næppe at sætte kursen mod Spanien, hvor sæsonens sidste store cykelrundtur fortsætter på torsdag efter en hviledag. Tredje alvorlige styrt i år Horner kom også galt af sted, da han sammen med Lance Armstrong deltog i årets Giro d’Italia, som han ellers lige netop nåede at blive klar til efter at have brækket kravebenet i Baskerlandet Rundt i begyndelsen af april.
LÆS ARTIKEL Armstrong og Leipheimer mister vigtig hjælper
På 10. etape i Giroen styrtede Horner, og der konstateredes et brud på venstre ben. Ingen levnede ham mange chancer for at nå at blive klar til Tour de France, men han kom sig forbløffende hurtigt og trænede i tiden op til Touren ihærdigt i Colorado sammen med Armstrong og Levi Leipheimer.
Få dage, før han havde regnet med at skulle drage til Frankrig, fik han imidlertid besked på, at han var blevet vraget til truppen, hvilket ikke alene var en stor skuffelse for ham selv, men også ærgrede Armstrong gevaldigt.
LÆS ARTIKELSur Armstrong er ankommet til EuropaVueltaen det store mål I stedet havde Chris Horner udset sig Vuelta a Espana som den opgave, der omsider skulle bringe ham medgang. Han meldtes i fremragende form, og så frem til den krævende tørn med store forventninger, men er altså atter blevet ramt af et alvorligt uheld. Horner havde også regnet med, at han kunne styrke sin værdi på ryttermarkedet i Vueltaen, hvor han havde fået fri hænder til at satse på klassementet, men den chance er nu forspildt. Det forlyder, at han følger med Lance Armstrong til det ny Team RadioShack, men Horner selv understreger, at han har flere tilbud at vælge imellem.



























