Mens Michael Rasmussen har solet sig i mexicansk succes, bringes hans navn atter i forbindelse med den omfattende dopingaffære i Østrig, der har en anden tidligere Tour de France-bjergkonge Bernhard Kohl og dennes manager Stefan Matschiner som nogle af de centrale skikkelser.
LÆS OGSÅ Bjergkonge: Doping er nødvendigt for at vinde
Sagen har været kendt i længere tid, men aktualiseres nu, fordi det østrigske politis Sonderkommission Doping har udarbejdet en 300 sider lange rapport, som den østrigske avis Kurier er kommet i besiddelse af.
Og den 35-årige danske professionelle cykelrytters navn dukker flere gange op i den sammenhæng. Dopingudstyr til 750.000 kr. Michael Rasmussen belastes ifølge rapporten af udsagn fra Bernard Kohl, der hævder, at danskeren og den tidligere østrigske OL-guldvinder i langrend, Christian Hoffmann, har været med til at investere cirka 750.000 i udstyr til bloddoping.



























