Ligesom Matti Breschel i Spanien blev Team Saxo Bank holdkammeraten og VM-kollegaen Chris Anker Sørensen slået ud af uheld, da han stillede til start i Frankrig med det danske mandskab i den 63. udgave af Grand Prix Isbergues. Selv om terrænet i det nordlige Frankrig ikke appellerer optimalt til den danske klatrers kvaliteter, udviste han stor angrebsiver, og han kom da også med i det udbrud, der skulle vise sig at blive det afgørende. Hjulet passede ikke »Forspringet blev aldrig særlig stort, så da Chris punkterede på forhjulet, gjaldt det om at få udbedret skaden hurtigt«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Dan Frost. »Desværre fik han fra den neutrale servicevogn et hjul, som ikke passede til cyklen, og det betød, at han aldrig nåede op til udbruddet igen. Vi besluttede os derfor for at hjælpe med til at lukket huller, men det lykkedes aldrig«. VM-ryttere viste fin form Den 201 km lange styrkeprøve gav sæsonens første sejr til franskmanden Benoit Vaugrenard (Francaise des Jeux), mens Katusha besatte de to næste pladser ved italieneren Luca Mazzanti og russeren Ivan Rovny. Foruden Chris Anker Sørensen var også to andre af Danmarks VM-deltagere Nicki Sørensen og Anders Lund til start, og ifølge Dan Frost viste de alle fin form med henblik på næste søndags medaljestrid i Mendrisio. Visconti vandt i Italien I Grand Prix Prato stillede seks ryttere fra Italiens VM-trup op, og de satte deres markante præg på løbet. Den tidligere italienske mester Giovanni Visconti (ISD) var hurtigst, da 11 mand kom samlet til mål, og blandt disse befandt sig yderligere fire VM-aktuelle – Luca Paolini (Acqua Sapone), nr. 3, Mauro Santambrogio (Lampre), 6, Michele Scarponi (Diquigiovanni), 7, og Marzio Bruseghin (Lampre), 10.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager