Umiddelbart synes en niendeplads måske ikke at skulle give anledning til alt for højtflyvende fremtidsforventninger, men da den 19-årige gymnasieelev Rasmus Quaade i dag kørte den placering hjem i U23 rytternes VM-enkeltstart i Mendrisio, affødte det særdeles positive betragtninger fra Danmarks Cykle Unions direktør Jesper Worre. »Rasmus er med i denne sammenhæng for første gang, og når han allerede nu kan lave så godt et resultat, synes jeg bestemt det giver anledning til at tro på, han kan gøre det endnu bedre, når vi om to år har VM på hjemmebane«, siger Jesper Worre. Landstræneren også optimist Også DCU’s U 23 landstræner Morten Bennekou anslår optimiske toner på Rasmus Quaades vegne
LÆS ARTIKEL Storhold knuser al modstand ved DM
»Der er virkelig sket en enorm udvikling med Rasmus efter overgangen fra junior til U 23. Hos juniorerne har vi jo gearbegrænsning, men den findes ikke hos U 23, og det er en kæmpefordel for Rasmus, der kan træde de store gear«, fastslår Morten Bennekou.
Bronze ved U 23 EM
For små tre måneder siden leverede Rasmus Quaade sit første store internationale resultat, da han erobrede bronze ved U 23 europamesterskaberne i Belgien.
LÆS ARTIKELRiis-klanen snupper alle VM-billetter Ved den lejlighed blev han besejret af den tyske guldvinder Marcel Kittel med 45 sek. Kittel førte længe VM-dysten i Mendrisio, men måtte slutteligt se sig fortrængt til fjerdepladsen efter australieren Jack Bobridge, portugiseren Nelson Oliveira og landsmanden Patrick Gretsch. Slået med 1.06 min. af guldvinderen




























