Jan Ullrich pillet ud af motionscykelløb

Jan Ullrich på vej mod sin Tour-sejr i 1997. Arkivfoto.
Jan Ullrich på vej mod sin Tour-sejr i 1997. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Med jævne mellemrum dukker den tidligere tyske verdensstjerne Jan Ullrich op som celeber gæst ved diverse, større arrangementer, og han var da også en af berømthederne ved et motionscykelløb i nærheden af Stuttgart. Sammen med blandt andre den 72-årige eksverdensmester Rudi Altig og sine forhenværende Team Telekom holdkammerater Danilo Hondo og Steffen Wesemann stillede han op på et hold med omkring 30 motionister i begivenheden, der afvikledes til fordel for kræftsyge børn. Blev indhentet med en omgang Den 35-årige Tour de France vinder fra 1997 var i betydelig bedre form end mange af sine ledsagere på motionistholdet, men Jan Ullrich formåede ikke at sætte tilstrækkeligt skub i foretagendet. Efter 42 km blev hele gruppen med Ullrich simpelthen pillet ud af løbet, fordi den kørte for langsomt og var blevet indhentet med en omgang af de øvrige deltagere. Det gav dog ikke anledning til sure miner hos Jan Ullrich, som efter afslutningen på løbet donerede 75.000 kr. til den arrangerende organisation. God for en kvart milliard kr. Nationalidolet, der faldt så brat for tinderne, da han i 2006 umiddelbart før starten på Tour de France sattes i forbindelse med den spanske dopingaffære Operacion Puerto, plages da heller ikke af økonomiske problemer.

Ny dopingsag åbnes mod Jan Ullrich Personer, der står Jan Ullrich nær, mener, at han med hjælp af sin manager Wolfgang Strohband har investeret sin indtjente formue så fornuftigt, at han er god for de første 30 mio. euro svarende til cirka en kvart milliard kroner. Jan Ullrich trak sig officielt tilbage fra cykelsporten på et pressemøde i februar 2007. Ved den lejlighed proklamerede han uden tøven, at han aldrig har snydt, og han har ikke siden trods tungtvejende indicier om det modsatte ændret den holdning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her