Lance Armstrong er aldrig veget tilbage for at overskride grænser og træffe kontroversielle beslutninger, og mange vil nok synes, at han med et af sine seneste initiativer i bedste fald leverer endnu et bevis på sin uortodokse handlemåde. Den syvdobbelte amerikanske Tour de France vinder har nemlig indgået en aftale med verdens største bryggerivirksomhed Anheuser-Busch Inbev om at reklamere for et nyt ølmærke, Michelob Ultra. Øl til en aktiv livsstil Det 38-årige cykelfænomen har netop optrådt for 5.000 af firmaets forhandlere i USA, og selvom denne markante sammenblanding af sport og øl utvivlsomt vil falde mange for brystet, ser Armstrong overhovedet intet problem i den ny alliance.
LÆS ARTIKEL Armstrong ribber Contador for hjælpere
»Michelob Ultra er en kaloriefattig øl, som appellerer til mennesker med en aktiv livsstil, og det kan jeg sagtens gå ind for«, har Armstrong udtalt i forbindelse med lanceringen af samarbejdet.
Armstrong er den ideelle person
Bryggeriet, der på globalt plan har en markedsandel på 25 procent, og blandt andet leverer Stella Artois, Beck’s og Budweiser nærer da heller ingen betænkeligheder.
»I betragtning af, at Armstrong har domineret en idrætsgren, som kræver så enorme fysiske udfoldelser, er han den rette mand til at promovere vort ny produkt«, fastslår vicepræsidenten i marketingafdelingen hos Anheuser-Busch Inbev, Keith Levy.
En interessant Tour-rute
Mødet med bryggeriets repræsentanter er kun et af talrige programpunkter i Lance Armstrongs kalender i denne tid.
Men amerikaneren har dog haft overskud til at informere sig om gisningerne på, hvordan næste års Tour de France rute – den offentliggøres om en uge i Paris – kommer til at se ud.




























