Da den spanske læge Eufemiano Fuentes 22. maj 2006 arresteredes som hovedmistænkt i den dopingskandale, der fik navnet Operacion Puerto, sendte det chokbølger gennem ikke mindst cykelsporten.
Operacion Puerto lukket for anden gang De spanske myndigheders efterforskning fik alvorlige konsekvenser for en lang række prominente pedalatleter med det tyske nationalidol Jan Ullrich og Team CSC’s italienske stjerne Ivan Basso som de mest fremtrædende. Ingen domfældelser i Spanien Ullrich, som aldrig har indrømmet skyld i forbindelse med Operacion Puerto, måtte indstille aktiviteterne, mens Basso efter lang tids benægtelse erkendte, at han gennem kontakten med Fuentes havde overvejet at anvende ulovlige metoder uden dog at have gjort det – en indrømmelse, der kostede ham to års karantæne. Derimod har det vist sig, at Operacion i Spanien – i hvert fald endnu – ikke har ført til domfældelser hverken i det sportslige eller det strafferetslige system. Officielt ansat i Valencia Tværtimod har en domstol i Valencia netop pålagt regeringen i den selvstyrende provins Comunidad Valenciana at betale Eufemiano Fuentes en erstatning på næsten 4,5 mio. kr. Fra 2003 til 2006 var den nu 64-årige læge ansat som sportsmedicinsk ekspert af Comunidad Valenciana, men i kølvandet på Operacion Puerto valgte regeringen at indstille betalingen til Fuentes af alle tilgodehavender. Kendelsen kan appelleres Dem opgjorde lægen til 150.000 euro pr. år. Han anlagde sag med et samlet krav på 600.000 euro, og den sum er han nu blevet tilkendt af retsinstansen i Valencia. Dermed er sagen dog næppe slut. Comunidad Valenciana har mulighed for at appellere, så det kan sagtens tænkes, at Fuentes lidt endnu må tære på de svimlende beløb, han tjente i sin virksomhed som "rådgiver" for en række sportsfolk.




























