Da den tredobbelte verdensmester Alex Rasmussen natten til lørdag forbedrede banerekorden i Münchens Olympiahalle med fem hundrededele af et sekund til 10,06 sek. troede de fleste, at grænsen for det mulige i hvert fald indtil videre var nået. Men sammen med sin guldmakker fra parløbet ved VM i Pruszkov for syv en halv måned siden Michael Mørkøv fik den 25-årige dansker et døgn senere publikum på den sydtyske velodrom til at koge af begejstring, da han leverede et nyt exceptionelt bevis på sin fænomenale hurtighed. Jubel på tilskuerpladserne Efter at Michael Mørkøv havde sendte ham af sted med et slynggreb, drønede Alex Rasmussen rundt på banelegemet, og tilskuerne brød ud i ekstatisk jubel, da uret standsede på 9,98 sek. Nu er disse indlagte tidkørsler naturligvis ikke det bærende element i et seksdagesløb, som det, der i øjeblikket er i gang i München, men en præstation af denne karakter befinder sig på så højt et niveau, at den uden uden overdrivelse kan karakteriseres som verdensklasse. Hollændere overtog føringen De to unge danskere fulgte senere på natten denne bedrift op med fremragende kørsel også i hovedbegivenhed, den 200 omgange – 40 km – lange jagt, som de vandt, og dermed indtager de stadig sammenlagt tredjepladsen i løbet, hvor de svageste par nu er kørt 20 omgange bagud. Hollænderne Danny Stam-Peter Schep erobrede midlertidigt førstepladsen, idet de bragte sig alene i spidsen med 112 point. En omgange efter følger fire par: schweizerne Bruno Risi-Franco Marvulli, Alex Rasmussen-Michael Mørkøv, tyskerne Leif Lampater-Christian Grasmann samt den tysk-belgiske duo Roger Kluge-Kenny de Ketele med henholdsvis 180, 177, 157 og 103 point. En fantastisk lørdag nat »Det blev en fantastisk lørdag nat for os, og det styrkede moralen gevaldigt at vi i den grad var ovenpå, for der er ingen tvivl om, at den lange jagt, som vi vandt, var et af løbets afgørende momenter«, fortæller Michael Mørkøv. »Den banerekord, som Alex satte, bliver næppe slået foreløbig. I hvert fald kun, hvis han selv formår at presse tiden yderligere ned. Og den indsats skaffede os virkelig sympati hos publikum, hvilket vi kunne mærke i jagten«. »Det væsentligste for os i den var, at vi skulle vinde en omgang i forhold til schweizerne Risi-Marvulli, som jeg anser for vores farligste konkurrenter«. »Den samme plan havde Stam-Schep åbenbart, og selv om schweizerne kæmpede hårdt for at hente hollænderne, lykkedes det ikke. Netop som Stam-Schep var kommet rundt, angreb vi kontra, og Risi-Marvulli var ikke klar til endnu en hård forfølgelse, så vi fik hurtigt vores omgang«. Vandt spurten på punkteret forhjul »Oven i købet var Alex i stand til at komme først over stregen i den sidste spurt, selv om han kørte på et halvfladt forhjul på grund af en sivepunktering. Det fortæller vist lidt om, hvilken form han er i netop nu«. »Selv om hollænderne er en omgang foran os, er vi ikke specielt nervøse for dem. Vi har nemlig ikke så langt til en bonusrunde ved 200 point, mens det bliver svært for dem at nå yderligere en, så alene på den måde skulle vi kunne komme på højde med dem«. »Det vigtigste er, at vi nu ligger lige med schweizerne, samt at vi fik vist virkelig stærk kørsel«. Sidste års vinder Robert Bartko, der styrtede på åbningsaftenen har efter at have været neutraliseret i to døgn nu endegyldigt måtte forlade løbet, og hans makker Roger Kluge fortsætter sammen med belgieren Kenny de Ketele.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce