Både i italienske og internationale cykelkredse hersker der dyb sorg ved meldingen om, at den 45-årige landsholdsansvarlige i en af verdens stærkeste cykelnationer, Franco Ballerini, her til morgen er omkommet ved en ulykke i forbindelse med sin deltagelse i et rally i Larciano. Den tidligere stjernerytter, der bl.a. vandt klassikeren Paris-Roubaix to gange, stillede op i motorsportsbegivenheden som medkører for landsmanden Alessandro Ciardi i en Renault New Clio. Kørte direkte ind i en mur De nærmere årsager til ulykken er ikke fastlagt, men det er en kendsgerning, at Ciardi mistede herredømmet over bilen i en skov og drønede direkte ind i en mur. Der var lynhurtigt redningspersonale på stedet, eftersom den tragiske hændelse udspillede sig 50 meter fra en førstehjælpspost. Ballerini og Ciardi blev omgående transporteret til hospitalet i Pistoia, hvor det konstateredes, at Ballerini var død, mens Alessandro Ciardi ligger i koma. Vandt Paris-Roubaix to gange Ballerini var professionel fra 1986 til 2001 og udviklede sig til specialist i klassikerne i det nordlige Europa og især Paris-Roubaix. Allerede i 1993 var han tæt på at vinde den skrappe brostensklassiker, men blev i en knivskarp spurtafgørelse slået af den franske veteran Gilbert Duclos-Lassalle. I 1995 og 1998 formåede ingen af hamle op med Franco Ballerini, og udover andenpladsen i 1993 blev han også nr. 3, 5 og 6 i denne udmarvende styrkeprøve. Æresborger i Roubaix Hans præstationer i og forkærligheden for netop denne begivenhed medførte da også, at bystyret i Roubaix udnævnte italieneren til æresborger. Da han i 2001 deltog for sidste gang, blev han modtaget med overvældende applaus på velodromen i Roubaix, selv om han første krydsede målstregen som nr. 32. Ballerini svarede igen ved at løfte op i sin Mapei-trikot for at fremvise sin hilsen på undertrøjen til de franske entusiaster: Merci Roubaix. Landsholdschef straks efter karrierestop Ballerini vandt adskillige andre cykelløb, men det lykkedes ham aldrig for alvor at slå igennem i de store rundture, fordi han i sommermånederne var plaget af allergi. Dog vandt han en enkelt etape i Giro d’Italia. Kort efter sit karrierestop tiltrådte han i august 2001 som ansvarlig for det professionelle italienske landshold – et job der i mange blev varetaget af den legendariske Alfredo Martini, som i dag var en af de første, der grædende mødte op på hospitalet i Pistoia. Hentede ni medaljer til Italien Ballerini høstede overvældende succes på posten, der i det cykelbegejstrede Italien er genstand for enorm opmærksomhed. Under hans ledelse hjemførtes ni medaljer ved store internationale mesterskaber med guldet ved VM i 2002 til Mario Cipollini, i 2006 og 2007 til Paolo Bettini og i 2008 til Alessandro Ballan samt den olympiske titel til Bettini i 2004 som højdepunkterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee